Hjemme hos os siger vi ofte, at vi er skrupsultne, når sulten virkelig tager overhånd. Så knurrer maven som en løve.

Og her sætter børns logik så ind. Børn er så dejligt befriet for de sprog- og forståelsesmæssige begrænsninger vi andre efterhånden har tillært os, så børn har en langt mere åben tilgang til tingene.

Midt i det hele – lige ved siden af sofabordet – siger Lea (3 år) så, at hun er “skrup tørstig” og gerne vil bede om noget vand.

Fremragende udtryk, der rummer det hele

I går fik vi bladet fra gymnastikforeningen, hvor Lea går til gymnastik.

På forsiden er der et billede af et stort bål og en reminder om, at der er Skt. Hans bål på sportspladsen. Inde i bladet er der endnu en reklame (eller to) for arrangementet og her er der også en heks sammen med billedet af bålet.

Vi snakker lidt om det og jeg fortæller, at man siger man brænder heksen af og at hun flyver til Bloksbjerg i Tyskland.

Da hun lidt efter skulle referere det for sin mor pegede hun på bladet at sagde vi skulle brænde heksen over til Jylland.

Pæoner er bl.a. bonderoser. Vi har lige købt nogle stykker til haven, og så skulle jeg lave lidt research (jaja, jeg ved det er omvendt rækkefølge). Her stødte jeg på den mest vidunderlige beskrivelse af pæoner.

Du behøver ikke interessere dig det mindste for pæoner for at læse den første del af teksten. Det er formuleringerne som sådan der er skønne. Det er kærlighed, forelskelse, næsten sex. Det er engageret. Og så handler det om en plante til at sætte i haven.

Læs selv om pæontid i haven.

Der har fornyligt været meget snak om hvorvidt æ, ø og å skal fortsætte med at være en del af det danske alfabet. I slutningen af januar udsendte Dansk Sprognævn en pressemeddelelse, hvori de hævder, at bogstaverne udgår af navne. Men de forsvinder ikke fra dansk.

“Mange undgår æ, ø og å når de skal navngive deres børn eller firmaer. Men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn. Vi har nemlig brug for dem fordi det danske talesprog, ligesom de andre nordiske sprog, har flere vokaler end de fleste andre sprog, rundt regnet dobbelt så mange som fx engelsk eller fransk.”

Det er globalisering og IT der får skylden for det hele. Men heldigvis, så siger Sabine Kirchmeier-Andersen også:

“… men i kølvandet på globaliseringen er der også et behov for at fokusere mere på det lokale særpræg, så vi måske kommer til at se en modreaktion i form af øget brug af æ, ø, og å i navne”

Så denne nordøstfynske by skal nok ikke frygte at få nyt navn.