Og til det kan man føje: Og ikke en fis mere.

Jeg har læst Verner C. Pedersens bog “Vildveje i velfærdsstaten” for noget tid siden. Og den har på en eller anden måde indtrykket sig mere end jeg lige troede.

Hvad er en måling og hvad kan den bruges til? Ifølge Mogens Nørregård – direktør i og medstifter af Miracle A/S – kan målinger ikke bruges til noget som helst.

En måling er at omsætte noget til et tal. Et tal på en fast defineret skala. Så kan man sammenligne én måling med en anden eller holde en indsats op mod et mål man skal nå. Og her fejler de fleste, for måltallet kan i sig selv føre til mystiske handlinger.

Som eksempel på mærkelige handlinger nævner Verner C. Pedersen at det danske Forsvar har en aftale med Miljøministeriet om overflyvning af de danske farvande.

• Intention: fange de miljøsyndere, der renser deres olietanke i åben sø
• Aftale (måltal): et antal overflyvninger pr. år
• Handling: Overflyvningerne ligger i 4. kvartal, om dagen (hvor piloterne alligevel er på arbejde)
• Resultat: måltallet overholdes men intentionen forfølges på ingen måde
• Alternativ: kunne man ikke lave en belønning pr. fanget miljøsynder? Så kunne jagerne selv finde ud af hvor mange gange de skulle på mission, hvilket tidspunkt på døgnet og hvornår på året. Der opstilles en forventning om selvstænding tænkning fremfor mekanisk optælling

I Odense Kommune gik man for nogle år siden over til at lave aftaler for de grønne områder (parker mm.) på en anden måde. Tidligere aftalte man med en gartner at fx græsset skulle klippes en gang om ugen. Hvad betyder det? Det betyder, at der ikke tages højde for perioder hvor græsset gror meget og bør klippes to gange om ugen eller for tørre perioder hvor en kilpning pr. uge er alt for meget. Det ændrede man til, at måltallet i stedet blev at græsset skal holdes i en bestemt højde. Så må entreprenøren selv vurdere hvor ofte det skal klippes, afpasset efter de lokale forhold. Fremragende ide.

For noget hvor det giver mening at måle (græssets længde) kan måltal være godt. Ellers skal man passe umanerligt meget på, da det kan føre til meget uhensigtsmæssige handlinger.

Hvilke handlinger fører disse målinger til?

• Bonus ved at sælge mere
• Antal gennemførte handlinger (operationer, studerende gennem systemet?)
• Ret til 1 bad om ugen
• Rengøring udføres efter en checkliste, ikke efter behov

Men hvordan skal man så måle, hvis ikke man skal måle? Det MÅ da kunne lade sig gøre at have en fornuftig incitamentstruktur uden meningsløse måltal.

Altså, hvis jeg skal skal sige det.

Hvor god er jeg? Og i forhold til hvad?

Hvis – når – jeg skal måle min egen værdi på arbejdsmarkedet, hvordan gør jeg så det? Jeg har nogle mål, jeg skal nå. Dem når jeg, men jeg har ikke aftalt at det udløser noget særligt at nå mine mål.

Og hvad gør mig lige bedre end andre? At jeg kommunikerer bedre (fx giver en bedre status på mine projekter), eller at jeg leverer bedre (projektet har den rette fremdrift)? Eller at mit projekt er bedre overdraget til drift?

Er det, at jeg optræder som en leder – uden at jeg er formel leder (som i: chef), at jeg får udviklet nye tiltag, som effektiviserer arbejdsgangene, gør at vi kan work smarter, not harder?

Hvad bliver du målt på? Og hvorfor?

Tirsdag og onsdag fik jeg malet vores køkken/alrum. Det var hårdt, men det er det hele værd.

Heldigvis var min mor kommet, så hun kunne tage sig af Lea, mens jeg malede.

Og her til morgen kom så alle køkkenelementerne. Godt de skal placeres lidt mere struktureret, for de fylder en hel del.

På mandag og tirsdag bliver køkkenelementerne sat op, på onsdag kommer bordpladen, forhåbentlig bliver hvidevarerne sat til torsdag/fredag, og så kan gulvet lægges mandag/tirsdag i den efterfølgende uge.

Nu rykker det for alvor. Det er nu det bliver fedt.