Sætningen har jeg fra et interview med Björn Afzelius, som jeg så i tv for mange år siden. Og den har i den grad bidt sig fast. Han havde det selv fra sin far eller farfar – det husker jeg ikke så nøje – og det var en måde at sige, at uanset ens økonomiske situation er det vigtigt at kende til kultur. Kultur (og kunst) fortæller så uendeligt mange ting som ikke lader sig holde hverken oppe eller nede af økonomi.

Björn Afzelius’ måde at kultivere sig på var at læse enormt meget, især politiske ting. Politisk hørte han til den venstre – røde – side af Tinget.

Jeg har også taget sætningen, mantraet til mig i en eller anden grad. Det er vigtigt at kunne fordybe sig, komme ned under overfladen, lære mere end lige it, økonomi og matematik. Og jeg elsker at læse, dog holder jeg mig mest til faglitteratur og traditionelle kriminalromaner. Og mest når jeg har ferie.

Hverdagens kultivering skal der også styr på, og jeg har fundet en særdeles nem vej til kultiveringen. Jeg hører gamle radioprogrammer. Altså ikke Giro 413 fra 1958 og radioteater fra 70′erne. Det er aktualitetsprogrammer hvor et emne eller en person gås efter i sømmene. Nogle af programmerne er lidt letbenede mens andre har noget mere dybde.

Hvordan gør jeg? Det er ganske enkel, min kære Watson. Jeg udforsker DRs podcastarkiv. Der er simpelthen så mange interessante programmer, som er lige til at hente ned på computeren og så lægge over på ens lomme-afspiller.

Jeg har simpelthen sat min iTunes op til at abonnere på en stribe programmer. De synkroniseres automatisk over på min iPhone (du kan bruge hvilken som helst metode, så længe du kan få lyden med dig) og snupti, så har jeg kultur i ørerne til min cykeltur til og fra arbejde. Jeg har – afhængigt af vind, vejr og lyskryds – op til 30 minutters cykeltur hver vej og det passer perfekt med det typiske radioprogram på en time.

På den måde følger jeg med i Harddisken, der er fagligt relevant for mig, Cafe Hack der hylder livsglæden, Mennesker og Tro der behandler de mere spirituelle sider af livet, temarækker som udvalgte foredrag i Rosenkjaer serien, temaudsendelser om konfliktløsning, lege og leges betydning og meget mere.

Vi betaler det via licensen, så bare se at komme på opdagelse i skatkisten. Den flyder over af guld!

Man skal da kultivere sig.

Det er længe siden de mobile medier slog igennem. Nu har stort set alle et mobilt medie (fx em mobiltelefon). Jeg vil ikke gennemgå mobilitetens udvikling her, blot konstatere at mobilitet ikke er så nyt længere.

Hvor kommer så det nye ind? Det er nok ikke SMS der er det nye længere, men snarere alt det andet vi får med i en mobiltelefon. For eksempel, så er dette blogindlæg skrevet på min mobiltelefon, som efterhånden kun i begrænset omfang bliver brugt som decideret telefon. Det er en iPhone jeg har, så der er stort set ingen grænser for hva jeg kanmed enheden; jeg kan fjernbetjene min musik, kontrollere en server, bruge den som en navigator, spille spil, udveksle filer og meget meget mere.

Med andre ord, så betyder de mange muligheder at man ikke længere har brug for sin computer i helt samme grad som før. Alt er jo lige ved hånden, ofte gratis eller for en ganske beskeden pris. Det, at det hele er lige ved hånden hjælper mig meget i min hverdag. Jeg behøver ikke et læs af huskesedler der alligevel bare bliver væk, de ting jeg skal huske finder jeg direkte på Evernote fra telefonen. Mine kontakter og kalender er altid automatisk synkroniseret med den udgave vi har på vores computere så vi kan bruge samme kontaktliste i hvert vores mailprogram – og på telefonen.

For mig at se bliver jeg mere effektiv desto bedre jeg udnytter min Mobile enhed. Hvad gør du?

Jeg har købt mig en Mac. Yep. Efter 20 år med Windows prøver jeg nu noget nyt. Jeg har stadig en Windowsmaskine og bruger Windows på mit arbejde, så det er mere end udvidelse af mit univers, end det er en egentlig konvertering af overbevisning.

Jeg har også anskaffet mig en iPhone (det går helt galt ). Begge enheder kan bruges mobilt, og når nu det er Apple produkter, så virker det hele bare. Sæt stikket i, så kører det.

Straks tænker jeg “fedt”, det må virkelig være smart det her. Og det er det da også, men…

Der hvor jeg er nået til i min erfaring med Apple, er jeg nået til den del-konklusion, at selv om de enkelte enheder er smarte hver forsig, virker perfekt sammen og på den måde indgår i en fin symbiose (jaja, nu stopper jeg…), så er der alligevel noget der halter.

iPhone’n kan gå på trådløst netværk og – med mobilt dataabonnement – gå på nettet, så længe der er mobilforbindelse. Endda så hurtigt at den kan fungere som et ret effektivt modem for en computer.

Men når du ting skal synkroniseres (mail, e-mail, kontakter, små løse huskere), så skal man enten via Apples betalingsløsning MobileMe eller via et kabel til Mac’en. Det betyder, at alt stille og roligt centrerer sig om Mac’en. iPhonen skal initialiseres via iTunes, programmer på iPhone slettes ikke, men skjules kun, med mindre man sletter dem i iTunes. Og synkronisesring mellem telefon og computer (iPhone og Mac) går – med kabel – via… iTunes.

Det er ikke lykkes mig at fortryde mine køb. Faktisk er jeg vældig glad for “legetøjet”. Men det har nu alligevel sat lidt tanker igang.