Kom videre med dit liv

Jeg har oprettet en ny blog. Den handler om hvordan du kommer videre i dit liv. Tips og tricks til en mere effektiv hverdag, fokus på den positive indstilling og det, at du ved at tænke på den rigtige måde og bruge dit sprog rigtigt, kan flytte dig selv voldsomt meget.

Der er mange artikler undervejs, men jeg vil gerne levere noget der er ordentligt, så der går noget tid mellem jeg publicerer noget. Meeeen… der er faktisk mere aktivitet ovre på den nye blog end der er her.

Kom videre med dit liv – nu.

Share



Tags:, , ,

Simpel men god to-do liste

Jeg har gennem noget tid (lang tid faktisk) ledt efter en god to-do liste, som jeg kan bruge på mit arbejde.

Hjemme har jeg vænnet mig til at brug Things hvor min telefon og min computer arbejder fint sammen og hvor jeg kan tagge og kategorisere de enkelte opgaver.

Men på arbejdet bruger vi Windows, så Mac programmer har nok ikke nogen umiddelbar gang her. Men simple – og dog effektive – to-do lister til Windows er bare ikke nemme at finde.

Det, som jeg gerne ville have med i “pakken” er, at programmet kan (ikke at man skal tvinges ud i at gøre brug af det) understøtte Getting Things Done ideerne.

Det er såmænd let nok at finde en masse programmer til opgavehåndtering, men når jeg begynder at stille mine strikse kriterier op, så svinder det voldsomt i mængden. Mine kriterier var:

  • programmet skal være gratis
  • det skal være meget simpelt, men dog effektivt
  • opgaver skal kunne kategoriseres
  • opgaver skal kunne tagges
  • det skal være brugervenligt

For at tage det sidste punkt først: brugervenlighed er her noget JEG vurderer, så hvad jeg godt kan lide er ikke nødvendigvis noget der er bred opbakning til i befolkningen som sådan. De andre parametre i rimeligt objektive og let målelige.

Begrænsningens kunst er en vanskelig disciplin. Det er åbenbart sådan, at en programmør ikke vil lade sit program nøje med at kunne en meget afgrænset del. Derfor er langt de fleste programmer fyldt op med alle mulige funktioner, der i bedste fald tager tid fra

  • at notere sin opgave
  • at prioritere opgaverne

Og det er lige præcis de to ting der er essentielle i min optik.

Jeg har prøvet en hel del programmer og i øjeblikket er jeg ret godt tilfreds med GeeTeeDee (lyder som GTD, altså forkortelsen for Getting Things Done). Er du til simple, men stadig effektive to-do lister og vil du have et Windowsprogram til din hjælp, så vil jeg anbefale dig at prøve GeeTeeDee.

Share



Tags:, , , , , ,

Mobile mediers gennembrud

Det er længe siden de mobile medier slog igennem. Nu har stort set alle et mobilt medie (fx em mobiltelefon). Jeg vil ikke gennemgå mobilitetens udvikling her, blot konstatere at mobilitet ikke er så nyt længere.

Hvor kommer så det nye ind? Det er nok ikke SMS der er det nye længere, men snarere alt det andet vi får med i en mobiltelefon. For eksempel, så er dette blogindlæg skrevet på min mobiltelefon, som efterhånden kun i begrænset omfang bliver brugt som decideret telefon. Det er en iPhone jeg har, så der er stort set ingen grænser for hva jeg kanmed enheden; jeg kan fjernbetjene min musik, kontrollere en server, bruge den som en navigator, spille spil, udveksle filer og meget meget mere.

Med andre ord, så betyder de mange muligheder at man ikke længere har brug for sin computer i helt samme grad som før. Alt er jo lige ved hånden, ofte gratis eller for en ganske beskeden pris. Det, at det hele er lige ved hånden hjælper mig meget i min hverdag. Jeg behøver ikke et læs af huskesedler der alligevel bare bliver væk, de ting jeg skal huske finder jeg direkte på Evernote fra telefonen. Mine kontakter og kalender er altid automatisk synkroniseret med den udgave vi har på vores computere så vi kan bruge samme kontaktliste i hvert vores mailprogram – og på telefonen.

For mig at se bliver jeg mere effektiv desto bedre jeg udnytter min Mobile enhed. Hvad gør du?

Share



Tags:, , , ,