En af hverdagens helte er en som ofte – oplever jeg – bliver set ned på. En, der ikke er helt så god som “vi andre”. Men det er helt forkert.

En af hverdagens helte er den enlige mor.

Hvorfor nu det?

Min vurdering baserer sig på de oplevelser jeg har af at gå hjemme sammen med Lea. Anne er på arbejde hele dagen og kommer heldigvis hjem om aftenen. Imens skal jeg få dagen til at hænge sammen, huset skal passes, der skal sjat-handles (de store indkøber foretager vi sammen), vi skal luftes (vi går en tur på en lille time hver dag) og så videre.

Jeg er ikke alene om det. Kun i dagtimerne. Og vi har kun ét barn.

Tænk så på den mor, der kun har sig selv og mindst et barn. Især hende, der også arbejder. Hun skal få morgenrutinerne til at spille, aflevere, arbejde, hente, handle, fodre, putte, holde hus og en masse andet. Dagen får tilsyneladende aldrig ende. Men hun klarer det.

Jeg er ikke misundelig, jeg er glad for at vi er flere om opgaven. Tænk på det, den enlige mor går glip af. I og med hun skal klare ALT må hun nødvendigvis være forfærdelig træt altid. Hvornår når hun så at nyde sit barn i fulde drag? Lege, grine, tumle, bare gå amok i hinandens selskab?

Tænk på det, næste gang du møder en enlig mor. Hun kæmper en hård kamp. Hver dag.

Hvad skal helt små børn have at spise? “Færdigretter” (babymos, pulver… den slags) eller hjemmelavet mad lavet fra bunden?

Det må være en holdning til det, man putter ind i barnet, der er afgørende, for tidmæssigt er der kun en lille forskel på at tilberede den hjemmelavede mad i forhold til færdigretterne. Formoder jeg.

Vi laver selv al den mad Lea får.

Godt hver anden uge skræller vi tre æbler, skærer dem i mindre stykker, koger lidt på dem, moser det hele, og vupti så er der æblemos til et par uger. Mosen puttes i en isterningbakke, så vi let kan få den mængde vi skal bruge.

Aftensmaden er lige så let. Med jævne mellemrum ordner vi et blomkål (“plukker” det, blancherer det og fryser buketterne), laver mos af en pose gulerødder og hvad vi nu ellers finder på. Så er der altid let adgang til at supplere de friske grønsager. Det TAGER altså ikke ret lang tid. Det er et meget godt alternativ til at sidde og nørde foran computeren en halv times tid i ny og næ.

Det eneste vi ikke laver selv er øllebrødspulver. Her køber vi noget færdigt pulver – uden sukker – som så bare lige skal have en klat æble i og lidt vand, og så tre minutter i mikrobølgeovnen. DET er da let.

Havregrød? Havregryn, vand og frosne bær. 2-3 minutter i mikroen. Pup – så er der mad.

Hvorfor købe færdigvarer, som man ikke ved hvad der er i (bortset fra for meget sukker og salt), når det er så let at lave det selv?

Lyder det frelst? Det er det ikke. Det er bare ikke spor besværligt, derfor kan vi ligeså godt gøre det bedste for vores lille guldklump. Når nu det ikke kræver mere.