Spansk pilsner – spanske pinsler

I sidste uge var jeg i Spanien. En by der ligger en times kørsel øst for Malaga, så der var masser af sol, varme og sydlandsk stemning. Lækkert.

I løbet af ugen fik jeg lejlighed til at smage lidt forskelligt spansk øl. Vi skulle jo lige have en forfriskning sidst på formiddagen, en øl til frokost og en mere sidst på eftermiddagen efter dagens strandtur.

Jeg er ikke imponeret. Én af de pilsnere jeg smagte var en typisk tørstslukker-i-varmen-øl. Det betyder: læskende men uden nogen videre smag. Ellers var de mere bitre end den typiske danske pilsner. Efter en uge havde jeg dog vænnet mig til San Miguel, meeen… lægger disse pilsnere standarden for spansk øl, tror vi skal være glade for at de er så meget bedre til at lave rødvin. Og så nyde det i stedet.

Jeg smagte

  • San Miguel
  • Alhambra
  • Cruzcampo (brygget af Heineken, Spanien)
  • Cinque Stella
Share



Tags:, , , , , , ,

Transformationen fuldført

Del 7 af 7 i serien Øl for sig og drinks for sig

Det har været en lang og sej proces, men nu er jeg igennem. Alle ølanmeldelser fra Gode Drikke er flyttet over i det nye system, og nu har jeg også fået flyttet alle drinks over på det nye site. Det nye site om drinks og cocktails hedder Gode Drinks.

Så. Nu er navnet røbet, jeg har linket til sitet, så nu er det officielt: jeg har rykket alle drinks fra Gode Drikke over i det nye “hjem” Gode Drinks.

Der skal stadig finpudses, og det nuværende Gode Drikke site skal stadig transformeres fra det nuværende system til at det er det nye site, der vises. Det bruger jeg lige nogle timer på en weekend. Og så skal jeg også lige eksperimentere med at opgradere til nyeste version af CMS’et.

Men alt er klart og et stort stykke arbejde er fuldført. Fedt!

Share



Tags:, , , ,

Interview med en ølkender

Del 4 af 7 i serien Øl for sig og drinks for sig

Arbejdet med at flytte indhold fra godedrikke.dk til de nye sites for hhv. øl og drinks er i fuld gang.

Og så er det ideen opstår: jeg har allerede lagt nogle artikler om øl og drinks på sites’ne (de samme som jeg har på godedrikke.dk). Jeg kan godt bruge flere artikler (så hvis du kender nogen, så sig til), men jeg kan også godt bruge en lidt anden type indhold. Interviews.

Det jeg vil det er, at interviewe nogle mennesker, der ved en masse om øl, har erfaring med ølbrygning eller på anden måde er interessante at få en mening fra. Så længe det handler om øl – og måske også drinks, hvis der er materiale nok til det.

Jeg har selv nogle folk i tankerne, men jeg kan godt bruge inspiration og input i forhold til, hvem der kan være interessant at få en holdning fra.

Share



Tags:, , ,

Opslitning af website skal skærpe fokus

Del 1 af 7 i serien Øl for sig og drinks for sig

Godedrikke.dk handler om øl og drinks. Jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt de to ting supplerer hinanden fint, eller om det faktisk er bedre at splitte sitet op i to selvstændige sites, hvor det KUN handler om øl og det andet KUN handler om drinks.

Ulempen er helt klart, at jeg har et stort arbejde foran mig med at få delt indholdet ud på to sites.

Til gengæld tror jeg der er en stor fordel i, at de to sites hver især fokuserer på én ting, nemlig henholdsvis øl og drinks (eller cocktails, hvad det bærende ord nu kommer til at være).

Opbygning på de to sites vil være det samme som i dag:

  • Anmeldelser af øl / opskrifter på drinks og cocktails
  • artikler om hhv. øl og cocktails. Artiklerne handler om forudsætninger og alle de grundlæggende ting (hvordan bygger man en drink op, hvad skal der være i et barskab, hvordan gør man når man smager på øl osv.)
  • et forum (måske)

Det er tanken at jeg vil udvide med værktøjer, der kan gøre fornøjelsen større og det hele meget lettere. Det kan være (det er løse tanker, jeg har ikke noget på plads endnu):

  • checkliste til ølbrygning
  • ting du skal huske, når de vil holde cocktailparty
  • hvad skal du være opmærksom på ved ølsmagning
  • hvor kan jeg købe paraplyer til mine cocktails

Og så skal jeg lægge mig fast på et CMS. En vigtig egenskab for det CMS der skal drive cocktailsitet er, at man skal kunne have en “tøm dit barskab” funktion. Så kan jeg skrive hvad jeg har i mit barskab og få forlsag til hvilke drinks jeg kan lave. Og hvis jeg bruger det som forberedelse, kan jeg også få forslag til hvad jeg lige skal supplere op med, for at kunne lave de her ekstra drinks også.

Jeg har mange gange overvejet om jeg skal have et nyhedsbrev til godedrikke.dk. Det er ikke blevet til noget af én årsag: jeg skal konstant have noget relevant at skrive til abonnenterne, og det ved jeg ikke om jeg kan levere over længere tid.

Jeg er gået i gang med dele af arbejdet. Og jeg vil undervejs skrive om hvordan det skrider frem.

Share



Tags:, , , , , , , ,

Påskebryg er godt

Jeg synes ikke selv jeg vinder ret tit. Jeg har været med i et utal af spørgeskemaundersøgelser, og alligevel kun vundet én gang på flere år.

I Lotto kommer der sjældent noget, og når det endelig sker, så er det i niveauet 42 kr.

Men op til påske var jeg alligevel heldig. Jeg var med i en konkurrence på Det Danske Ølakademis hjemmeside. Og jeg vandt. Yep!

En hel kasse øl. Faktisk var det 24 forskellige påskebryg, så det var der da noget ved.

Nu er jeg så i gang med at anmelde påskebryg, på min Gode Drikke hjemmeside. Det er nu skønt med sådan en overraskelse :-)

Share



Tags:, , , ,