Ikke muligt at uploade billeder i WordPress

Øv, hvor jeg hader det. Hader det, hader det, hader det. Noget der ikke virker og hvor jeg ikke kan finde fejlen.

Igennem lang tid har jeg ikke kunne uploade billeder fra min computer til min anden blog komvidere.dk. Det har gjort mig så irriteret, at jeg ikke har skrevet nye indlæg, for jeg VIL så gerne have et billede med i hvert indlæg.

Nu har jeg kæmpet med at finde en løsning i dagevis. Og pludselig slog det mig: kan det være noget så banalt som en forkert PHP-version?

Ja. Det var det. WordPress 3.1 er ikke godt sammen med PHP 5.3, når man vil uploade billeder. Vælg i stedet PHP 5.2.

Nå, jeg vandt – jeg fandt jo løsningen alligevel.

Share



Tags:, ,

Kom videre med dit liv

Jeg har oprettet en ny blog. Den handler om hvordan du kommer videre i dit liv. Tips og tricks til en mere effektiv hverdag, fokus på den positive indstilling og det, at du ved at tænke på den rigtige måde og bruge dit sprog rigtigt, kan flytte dig selv voldsomt meget.

Der er mange artikler undervejs, men jeg vil gerne levere noget der er ordentligt, så der går noget tid mellem jeg publicerer noget. Meeeen… der er faktisk mere aktivitet ovre på den nye blog end der er her.

Kom videre med dit liv – nu.

Share



Tags:, , ,

Facebook som professionel hjælper

Facebook kan bruges til noget fornuftigt. Ind imellem

Facebook kan bruges til noget fornuftigt. Ind imellem

Jeg har tidligere set Facebook som et sted med venner, bekendte, gamle skolekammerater, familie og sådan. Altså et sted med et mere uformelt, hyggeligt tilsnit, hvor jeg har haft svært ved at se værdien.

Nu har jeg et par gange testet om jeg kan bruge mit Facebook netværk til noget arbejdsrelateret. Og det SKAL jeg da lige love for jeg kan.

Senest sad jeg med en udfordring i Word. Det jeg gerne vil opnå er, at jeg ét sted vedligeholder et sæt variable, som jeg kan sætte ind i min tekst ud over dokumentet. Det kan fx være en frist, fx en svardato. Hvis nu noget forskyder sig, så vil jeg gerne undgå at skulle læse mit dokument særdeles nøje igennem, for at fange alle de steder, jeg har sat fristen ind. Her vil jeg i stedet bare kunne rette ét sted, og så slå det igennem alle de steder i dokumentet det er relevant.

Jeg fremlagde min problemstilling på Facebook, og allerede efter 20 sekunder (hallo, 20 SEKUNDER) var jeg ved at få hjælp. Og den hjælp jeg fik ledte mig til den ønskede løsning. Se, så virker tingene jo :-) .

Løsningen til Word 2003 er: Gå til Filer – Egenskaber – Brugerdefineret. Opret ønsket feltnavn og indhold. OK til det. I dokumentet indsættes et felt med ctrl+f9 og skriv noget lignende: {DOCPROPERTY feltnavn}. Udvid evt. med nogle parametre efter smag.

Løsningen til Word 2008 er: Word 2008 har en knap (“Quick Parts”) der kan bruges til at sætte property værdier ind, og selve propertien sættes via Office Logo -> Prepare -> Properties -> Document Properties -> advanced properties -> custom (er blevet en aaanelse mere omstændigt).

Tak til Mugge og Mads for hjælpen.

Share



Tags:, ,

Venner på Facebook

Her den anden dag (det siger man på Fyn – uanset om det var i går, i sidste uge eller længere tid siden) slettede jeg et par “venner” på Facebook.

Jeg snakkede med nogle andre om hvordan Facebook bruges og en jeg kender har simpelthen slettet sin profil. Han blev spammet af invitationer til alle de her sære, ubrugelige tests, quizzer, spil og andet, som ikke tilfører noget videre værdi.

Det fik mig til at tænke over, hvem det er jeg har på min venneliste, og jeg besluttede, at dem som jeg ikke direkte kender, de ryger ud. Det kan være folk som har spurgt: kan du huske mig fra dengang…. altså det var mig der… Sådan nogen har jeg tidligere accepteret. Det er slut.

Jeg har stadig til gode helt at forstå Facebook, men nu er jeg i det mindste gået i gang med at rydde op.

Og så blokerer jeg stort set for samtlige de ting jeg bliver inviteret til (men det har jeg nu gjort længe).

, , , ,

Share



Tags:, , , ,

Hvilke social medier skal man bruge

Først: Hvad er sociale medier? Det er der nok flere bud på, og nogen decideret facit-korrekt definition er der nok ikke. Men det er i kategorien wiki, blogs, Facebook, Twitter. Altså steder hvor mennesker er i dialog med hinanden.

Hvilke af disse tjeneste skal dialog-mennesket så bruge for at være med? For der dukker konstant nye tjenester op.

Jeg har prøvet nogle ganske få af medierne (denne blog, Facebook, Twitter, del.icio.us) og jo mere jeg oplever andres brug, desto mere slår det mig: alle er alle steder. Ikke fordi der sker noget væsentligt forskelligt alle steder, man er der bare.

Tag nu statusopdateringerne på Twitter og Facebook. Jeg kender flere, der via en smart indgang opdaterer Twitter og Facebook status, så der altid sendes det samme de to steder.

Det kan lade sig gøre med fx ping.fm og postlater. Her kan man skrive det man vil, vælge om det skal være blogindlæg, statusopdateringer eller hvad det nu skal være, og så poste indlægget de steder “man er”.

Det er bare ikke dialog. Det er “Hør mig, allesammen”.

Kunsten kommer, når man også er i dialog alle de steder man er.

Sker det?

Hvad er din oplevelse?

, , , ,

Share



Test med sociale medier

Jeg er nok ikke først med det smarte på nettet, men før eller siden kommer det nu nok til mig alligevel.

I øjeblikket forsøger jeg mig med forskellige sociale medier, hvor Twitter er kommet til som det nyeste (følg mine tiwts).

Ud over at twitte for mig selv (mens jeg lige prøver mediet af er det – indrømmet – mest for mig selv) tester jeg det også i forbindelse med min relancering af Vibration.dk som alternativ forum. Vibrations twits kan du også følge.

Share



Tags:,

Forum om det alternative – vibration.dk

Jeg havde lige pludselig et domæne i overskud, da mit engelske artikelsite bragede ned med en databasefejl. En fejl af den slags, der ikke er til at rette op.

Farvel 2.000 artikler.

Nå – pyt, jeg retter blikket fremad og finder på nye ideer. Nu er vibration.dk blevet til et forum om det alternative. Det vil sige alternative behandlingsformer og alternative tanker (fx Law of Attractions, altså at man tiltrækker de energier man selv udsender).

Så længe tonen er god og dansk lov overholdes er der relativt frit spil. Det betyder, at du ikke behøver være frelst, fanatiker eller anti-konventionel for at deltage. Det kan være viden, nysgerrighed eller andet, der driver dig ind på siden.

Du er velkommen i debatten – vi ses!

Share



Tags:,

Fremgang på udvalgt søgning

Del 3 af 4 i serien SEO på GodeDrikke.dk

Jeg lavede 27. august en søgning på “øl anmeldelser” på Google og fandt ud af, at Gode Drikke har en elendig placering.

Herefter har jeg prøvet et par småting af, og allerede nu – under to uger senere – er resultatet af min søgning en 9. plads. Altså en fremgang fra et sted i mørket til første søgeside.

Følg med, når jeg optimerer sitet yderligere.

Share



Tags:, , , ,

SEO er ikke mystik

Del 2 af 4 i serien SEO på GodeDrikke.dk

Optimering af sit site så søgemaskiner forelsker sig i sitet er ikke mystik og fusk. Det er hårdt arbejde.

Indrømmet, der ER dem der platter penge af firmaer, med løftet om guld og grønne skove, samt gode placeringer i søgemaskiner, men hvor resultatet lader meget tilbage at ønske.

Det er her det hårde arbejde kommer ind i billedet. For der skal være en række forudsætninger på plads, før det giver mening at snakke søgemaskineoptimering.

Indhold er guld

Det er hverken en hemmelighed eller en godt skjult sandhed. Det er bare sådan.

Har du ikke noget indhold af betydning (som i: af væsentligt omfang) på dit site, så er sitet ikke værd at indeksere, endsige placere ret højt i søgeresultater. Derfor skal du have masser af indhold på dit site.

Der er dem der mener, at sitet skal opdateres jævnligt for at søgemaskinerne skal beholde interessen for sitet, men der er efterhånden flere og flere der viser, at selv fx blogs der har ligget stille hen i lang tid kan blive ved med at ligge godt til.

Det indhold du har på dit site skal indeholde de ord du gerne vil have, at søgende finder dit site på. Her skal du prioritere at ordene står i overskrifter og i starten af dine sætninger.

Du skal også sørge for at levere pæn HTML og pæne URL-adresser. Mere om dette senere.

Share



Tags:, , ,

Praktisk erfaring med SEO

Del 1 af 4 i serien SEO på GodeDrikke.dk

Søgemaskineoptimering. Dem, der har hørt en lille-bitte smule om det kan meget vel se det som en slags hokus-pokus.

  • ENTEN fordi det virker som sort snak, at man med nogle bestemte teknikker kan komme til at ligge højere i søgemaskinernes resultater
  • ELLER fordi det er fantistisk at det netop kan lade sig gøre

Der er mange, der ikke har ret meget til overs for SEO (Search Engine Optimization = optimering af indhold så søgemaskinerne forelskes i det på stedet). Jeg har nu sat mig for at efterprøve det i praksis.

Én af de rigtig mange ting man skal gøre, når man begiver sig ud i SEO er at identificere de ord, man skal findes på. Det vil sige: hvilke ord søger folk på, og i forhold til disse ord, hvor skal min side så komme først? Der skal naturligvis være sammenhæng mellem de ord folk søger på, og sitets indhold.

Det site jeg optimerer på er Gode Drikke. Og i denne serie gennemgår jeg de ting jeg gør for at komme til at ligge bedre i søgeresultaterne.

Som en test søgte jeg på øl anmeldelser på Google. Gode Drikke kommer ind på side 5. Men nu er det sådan at jeg får vist 20 resultater i min browser, når jeg søger på Google, hvor standarden er 10. Så er der altså langt til side 1.

Det næste stykke tid prøver jeg forskellige ting, som jeg beretter om her. Og så ser jeg hvilken effekt det har, og om det er hold i at SEO virker, eller om det mest virker for dem, der tjener penge på det.

Share



Tags:, , ,

Næste side »