Nogle japaner er totalt vilde med Danmark. Og når du er noget bold lige om hjørnet ligger det – så at sige – lige til højrebenet med denne hyldest.

Fremragende! Og også lidt sjovt

Sætningen har jeg fra et interview med Björn Afzelius, som jeg så i tv for mange år siden. Og den har i den grad bidt sig fast. Han havde det selv fra sin far eller farfar – det husker jeg ikke så nøje – og det var en måde at sige, at uanset ens økonomiske situation er det vigtigt at kende til kultur. Kultur (og kunst) fortæller så uendeligt mange ting som ikke lader sig holde hverken oppe eller nede af økonomi.

Björn Afzelius’ måde at kultivere sig på var at læse enormt meget, især politiske ting. Politisk hørte han til den venstre – røde – side af Tinget.

Jeg har også taget sætningen, mantraet til mig i en eller anden grad. Det er vigtigt at kunne fordybe sig, komme ned under overfladen, lære mere end lige it, økonomi og matematik. Og jeg elsker at læse, dog holder jeg mig mest til faglitteratur og traditionelle kriminalromaner. Og mest når jeg har ferie.

Hverdagens kultivering skal der også styr på, og jeg har fundet en særdeles nem vej til kultiveringen. Jeg hører gamle radioprogrammer. Altså ikke Giro 413 fra 1958 og radioteater fra 70′erne. Det er aktualitetsprogrammer hvor et emne eller en person gås efter i sømmene. Nogle af programmerne er lidt letbenede mens andre har noget mere dybde.

Hvordan gør jeg? Det er ganske enkel, min kære Watson. Jeg udforsker DRs podcastarkiv. Der er simpelthen så mange interessante programmer, som er lige til at hente ned på computeren og så lægge over på ens lomme-afspiller.

Jeg har simpelthen sat min iTunes op til at abonnere på en stribe programmer. De synkroniseres automatisk over på min iPhone (du kan bruge hvilken som helst metode, så længe du kan få lyden med dig) og snupti, så har jeg kultur i ørerne til min cykeltur til og fra arbejde. Jeg har – afhængigt af vind, vejr og lyskryds – op til 30 minutters cykeltur hver vej og det passer perfekt med det typiske radioprogram på en time.

På den måde følger jeg med i Harddisken, der er fagligt relevant for mig, Cafe Hack der hylder livsglæden, Mennesker og Tro der behandler de mere spirituelle sider af livet, temarækker som udvalgte foredrag i Rosenkjaer serien, temaudsendelser om konfliktløsning, lege og leges betydning og meget mere.

Vi betaler det via licensen, så bare se at komme på opdagelse i skatkisten. Den flyder over af guld!

Man skal da kultivere sig.

Jeg checkede lige temperaturen via min telefon. Og bagefter pakkede jeg mig rigtigt godt ind.

Da jeg så checkede igen efter at være kommet på arbejde, var temperaturen faktisk faldet en grad.

Din stemme tæller - brug den

Uanset din overbevisning, så skal du ud og stemme i dag.

Det synes jeg.

Det er da det mindste man kan gøre, når muligheden er der. Du kan være med til at påvirke sammensætningen af byråd og regionsråd. Du kan ikke være med til at bestemme hvem der skal være borgmester, det finder politikerne selv ud af, men antallet af kandidater for et bestemt parti er det, din indflydelse rækker til.

Og hvorfor så stemme? Jeg tæller jo kun med én stemme? Det rykker da ikke noget. Jo, det kan det faktisk godt gøre. Lige præcis én stemme kan være afgørende for om en plads i byrådet går til det ene eller det andet parti. Og tænk nu, hvis det var din stemme.

Afsted afsted. Jeg suser til stemmeurnerne i eftermiddag.

Imens kan du tænke over Voltaires ord:  “Jeg vil bekæmpe dine holdninger. Men jeg vil dø for din ret til at have dem”

Rent sprogmæssigt er der normen, og så det alternative. Altså det, der er alternativt til “det almindelige”, det “normale”, til “plejer”.

Hvis noget er alternativ tyder det på – ud fra ovenstående – at det er en kende marginaliseret. Normaliteten fylder mest (netop derfor er den det normale).

Er der et alternativ til Windows? Mac OS og Linux.

Er der et alternativ til TDC? 3, Telenor og Telia. Og underskoven af discountselskaber, der blot er brands under de store selskaber.

Hvad så med “alternativ behandling”? I hverdagen er den et alternativ til “det etablerede” system, dvs. den medicinske, naturvidenskabelige tradition. Og her er det fordi det etablerede fyldere mere end det alternative (der i øvrigt ikke er det ringeste u-etableret).

Tænk så lige over tidsperspektivet. Det etablerede medicinske, naturvidenskabelige system har eksisteret i nogle få hundrede år, mens alternativ behandling og medicin har været kendt og anvendt i årtusinder. Hvad er så lige alternativ til hvad her?

Og så er der alternativ energi. Her er vindenergi, solenergi, bølgeenergi og meget mere alternativ til afbrænding af fossile brændstoffer og atomenergi. Men hvad har været udnytte gennem længst tid? Og hvad er perspektivet?

Hvad nu, hvis det hele vender, så vind og sol leverer mere energi end fossilt brændstof og atomenergi. Bytter vi så rundt og siger at fossiler og atomer er alternativ energi?

Er akupunktur og zoneterapi alternativ behandling i Kina? Njarh… her er det den primære behandlingsform.

Når noget er alternativt, er det det i forhold til noget andet. I ovenstående eksempler er det mest størrelse og udbredelse, der er kriterierne. Altså er “de små” det alternative. Men alternativer kan også være ligeværdige. Hvilke rødvin vil du have? IBM eller Microsoft (de er begge så store, at “lille” ikke giver mening her)? Carlsberg eller Heineken?

Hvornår mon Panodil og olie bliver til alternativer?

Regeringen vil fremsætte et lovforslag til marts, som påbyder alle taxaer at køre med partikelfilter fra 2011.

Det er noget af det mest overflødige overhovedet at bruge ressourcer på. Her bruger regeringen sin egen tid, embedsværkets tid og Folketingets tid på en lov, det overhovedet ikke er nødvendigt at have. Kravet er automatisk dækket ind af et EU krav, der tvinger partikelfilter på alle persondieselbiler fra… 2011.

Tænk fremad, brug kræfterne på noget godt, noget der gavner samfundet. I stedet for at lave parallellovgivning, der ikke giver mening.

Jeg fandt historien på tv2.dk.

Måske verdens største lykkestudie dokumenterer nu, at lykke smitter. Det skrev Politiken, for noget tid siden.

Studiet viser, at omgiver man sig med lykkelige mennesker smittes man umanerligt meget og kommer selv tættere på lykken.

Du kan også vende det om: dit bidrag til en bedre verden kan være at være glad og positiv. Det spreder sig til de mennesker du omgås og så spreder ringene sig i vandet derfra.

Det er sådan jeg har valgt, at min indstilling til ting skal være. Som en tumling rejser jeg mig altid selv om jeg får nogle slag. Jo mere glad og positiv jeg er, desto færre slag får jeg, så det er såmænd ikke så svært. Det er bare at komme i gang.

Jeg skulle med bussen på arbejde i morges. Med Fynbus. Min cykel er til reparation, så bussen er mit alternativ til at gå. Eller jage Anne ind til centrum og samme vej tilbage og hermed sørge for at hun kom for sent på arbejde, bare ved at bekvemme mig på arbejde i bil.

Normalt tager det mig 20 minutter at komme på arbejde, men i dag tog det… 45. Det er ikke lige den slags, der motiverer til at søge mod den kollektive trafik. Heller ikke i dårligt vejr, for eftersom bussen ikke holder lige uden for døren, hverken derhjemme eller ved mit arbejde, så skal jeg under alle omstændigheder klæde mig på efter vejret. Og så kan jeg ligeså godt cykle, når jeg nu alligevel er i udstyret. Der er kun en cykelhjelm til forskel.

Nå, men det er yderst sjældent jeg kører med bus, og nu hvor der har været de massive problemer efter at Fynbus har skiftet køreplan i slutningen af august, måtte jeg hellere lige checke op på hvordan det hele fungerede.

Jeg fandt ud at jeg skal betale 16 kr. for at komme til banegården, der kørte en bus kl. 7.15 og igen en kl. 7.30. Det er rutebiler, som er noget andet end bybusserne. Bybusserne har jeg et notorisk dårligt forhold til, så dem sprang jeg helt over at undersøge af ren mangel på interesse.

Jeg spadserer op til stoppestedet og er der i god tid (jeg har fundet ud af, at jeg er tidsrealist). Og der checker jeg liiige køreplanen endnu en gang.

Sært. Her står, at bussen skal køre 7.09, 7.19 og 7.24. På vej mod stoppestedet ville jeg have set bussen 7.09, men den kom ikke. 7.19 – der i øvrigt skulle være en bybus – kom heller ikke. 7.15 – som jeg forventede at skulle med – hverken kom eller stod på stoppestedets køreplan.

7.22 kom der en bus. Hvilken afgang den skulle forestille at være er for mig et mysterium. Men den bragte mig da ind til banegården. Og jeg var heldig var jeg, for undervejs kørte den vrantne chauffør forbi fire stoppesteder med ventende passagerer, da bussen var helt fyldt op.

I øvrigt var bussen fuld af zombier.

Godt jeg skal hente min cykel sidst på eftermiddagen, så jeg kan cykle på arbejde fra i morgen igen.

I øjeblikket bliver vi tudet ørerne fulde af, at der er krise i finansverdenen. Renterne stiger og det er hårdt og ubarmhjertigt at være til.

Eller hvad?

Ret moraliserende – indrømmet – vil jeg sige: sæt tæring efter næring. Brug højst hvad du har. Ja, jeg pudser min glorie og ja, jeg kan være ret uudholdelig at høre på, men til det vil jeg sige: jeg mærker ingen krise.

Hvordan gør jeg nu det?

Jeg har fastforrentet realkreditlån. Det betyder at jeg betaler noget ekstra for en sikkerhed, der nu kommer mig til gode. Mit billån er til gengæld optaget til variabel rente, men så repræsenterer det omvendt kun en tredjedel af bilens købspris. De andre to tredjedele er den gamle bils byttepris og vores kontantbeholdning.

Siger du “Rige svin”? Det er dit problem. Jeg har ikke sat beløb på noget af ovenstående, jeg handler blot efter nogle simple principper: jeg skal være sikker på, at jeg til enhver tid kan svare enhver sit. Den lektie lærte jeg på den hårde måde, da jeg blev 18 år og fik Dankort. De gloede voldsomt på mig nede i banken og anede ikke hvordan de skulle reagere, da jeg kom for at aflevere mit Dankort. De kunne se på mine kontoudtog at det var et klogt valg, men alligevel spurgte de en ekstra gang om jeg var sikker, inden de tog en saks og klippede kortet over. Det var jeg.

Siden dengang har jeg haft det skidt med at skulle låne penge. Det er dog nødvendigt når jeg vil have både hus og bil. Til gengæld ved jeg nu, hvad jeg siger ja til, når jeg introducerer nye udgifter til mig selv.

Et af de værktøjer jeg bruger i min hverdag er et budget. Noget så simpelt. Jeg skriver ind i mit budget, hvad jeg forventer at have af udgifter og indtægter, og så gør jeg herefter noget særdeles vigtigt: jeg registrerer, hvordan det rent faktisk går. Kun på den måde kan jeg se om mit budget er realistisk eller om det skal tilpasses. Og kun på den måde kan jeg se om jeg skal lave om på noget i forhold til udgifter og indtægter.

Mit købmandsregnskab er simpelt: brug højst det, der er til rådighed. Vil jeg have mere må jeg skaffe flere penge. Den er ikke længere.

Hvordan jeg så skaffer penge er en helt anden historie. Og alle kan være med…

PS: jeg har to Dankort nu. Uden problemer.