I går – onsdag d. 15. juli – startede Blå Sommer for alvor. 1½ uge inden lejrens start var de tekniske folk i sving med at trække kabler, sikre vandforsyning, kloakering, sætte samlingstelte op og meget mere.

I fredags kom jeg selv herned sammen med en masse andre hjælpere. Jeg er med i den patrulje, der sørger for mobiltelefoni og internet på lejren. Det hører sig til på en moderne spejderlejr.

Og så kom ryk-ind’et altså i går. 19.000 spejdere i alt. Heraf er ca. 3.000 frivillige hjælpere og 2.000 kommer fra udlandet.

Madbudgettet er på 7 mill. kr., der er 18 praktiserende læger, et stort antal sygeplejersker og samaritere, hjælp fra Falck og Politi, Danmarks største Spejder Sport og der er trukket 20 km elkabel. Indbyggermæssigt er lejren på størrelse med Ringsted.

Det bedste af det hele er, at alle er glade og klar til gode og store oplevelser og vejret er – stadig – med os.

I går var det Skt. Hans aften, og rigtig mange steder var der Skt. Hans bål. Dog tændes de som regel så sent, at det er langt over Leas sengetid inden der overhovedet sker noget.

Meeen, vi synes nu ikke Lea skulle gå glip af et Skt. Hans bål, så vi lavede vores eget. Jeg fandt vores bålsted frem (af den slags hvor en “pande”, en art stor metal “skål” står på en trefod). Vi gjorde mere end det, vi lavede nemlig mad over bål. Her er hvad vi gjorde.

Dagen i forvejen

Dagen før bål og bålmad fandt jeg nogle pinde vi kunne bruge til at lave snobrød med. Det var bare at gå hen til en af vores hasseltræer og skære nogle pæne, lige pind af og snitte dem rene i den ende hvor brødet skulle på.

Anne lavede snobrødsdej med lidt ekstra i, da det jo skulle være solidt nok til et aftenmåltid.

Snobrødsdej med tyngde:

• 15 g gær
• 1½ (eller er det 2½?) dl. koldt vand
• 400 g durumhvede
• 600 g hvedemel
• 1 spsk salt
• en god håndfuld 5-kornsblanding (kogt og udblødt efter anvisning på pakken)

Opløs gær i lidt vand, tilsæt mel og salt og rør. Tilsæt 5-kornsbland og ælt igennem. Lad det hæve til næste dag i køleskabet.

På dagen

Bålsted frem, brænde og kul på, ild til. Så skal det bare blusse op og blive til et godt glødebål. Regn med 30-60 minutter til denne proces.

Snobrødene blev puttet på pinde, dvs. forstø blev der lagt et stykke skinke rundt om pinden, herpå ost og så snobrødsdej udenom. Her kommer en advarsel: den del, der har med skinke og ost at gøre kræver tålmodighed. Det er vist godt, at det var Anne der stod for det og ikke mig, jeg var nok blevet sur og havde smidt med tingene

Ud over snobrød ristede vi pølser til. Uha, det var godt. 2 stk. snobrød og en pølse, så var maven ligesom fyldt op.

bålmad, Skt. Hans, snobrød

Spejderliv er friluftsliv. Altså skal spejdere være ude mest muligt, arbejde med naturen som ramme.

I denne weekend var omkring 70 spejdere på 12-16 år og næsten lige som mange hjælpere på Coco Crazy Monkey Race, der er et spejderløb der vægter samarbejde så højt, at det er den patrulje der samarbejder bedst, der vinder.

Vi skulle holde styr på 15 patruljer, der skulle forbi 10 poster med vidt forskellige opgaver. For at kunne følge med i hvor langt spejderne var nået på løbet, skulle postmandskabet indrapportere hvornår patruljerne kom og gik, og om de skulle via en strafpost (em omvej på ca. 1 km).

For at sikre at indrapportering skete mest effektivt fik vi lavet et SMS-system. Postmandskabet skulle så – for hver patrulje – sende en særlig SMS til 1231. Oplysningerne kunne løbets ledere herefter se på en webside. Det betød, at postmandskabet kunne indrapportere på en måde så der ikke skete misforståelser og de kunne gøre det, når det havde bedst mulighed for det.

Uafhængigt heraf kunne løbslederne så tage imod oplysningerne, igen når de havde bedst mulighed for det.

Ved at gøre det på denne måde kunne vi frigøre ressourcer, der gik til at give spejderne en bedre oplevelse på løbet.

Sådan kan teknik bruges i friluftslivets tjeneste.

For noget tid siden lavede jeg et kursus for nye ledere. Deltagerne blev inddelt i fire grupper, men i den ene af grupperne var der et frafald, så gruppen endte på kun at have tre medlemmer.

I kursusteamet besluttede vi, at de tre tilbageværende i gruppen skulle deles ud på de tre andre grupper.

Det fik vi høvl for i evalueringen. Kursusdeltagerne mente, det havde været bedre at tage én fra hver af de tre andre grupper og sætte ind i den stærkt reducerede gruppe.

Det var ikke en mulighed at lade gruppen gennemføre med kun tre deltagere, grundet det udbytte de skulle have af kurset.

Jeg er stadig i tvivl om hvad der ville være bedst.

Fordelen ved at splitte den lille gruppe var, at de kom ind i andre grupper der var velfungerende. Ulempen var, at de andre grupper var etablerede og det er svært at komme ind i en etableret gruppe.

Fordelen ved at tage en fra hver af de andre grupper var at de tre tilbageværende allerede havde etableret et fællesskab, som de kunne lukke andre ind i. Ulempen var, at tre grupper skulle afgive et medlem.

Gad vide om evalueringen ville have været anderledes, hvis vi havde valgt at splitte tre grupper, frem for kun en?

På et kursus jeg var, snakkede vi om de metoder man bruger som spejder. Straks skulle jeg skille mig ud, og valgte at arbejde med “Vanvid” som metode. For hvad er det vi gør?

Vi laver ting, der ligger ud over det normale

• hårde løb, der sætter fysik og psyke på en alvorlig prøve
• fjoller rundt fordi det er sjovt – uanset hvad andre mener
• leder gennem motivation – der er ikke mulighed for decideret løngodtgørelse og fyring er heller ikke let
• får spejdere og andre ledere med på ideerne gennem stærkt engagement. Det er sjovt at have det sjovt, og det fører som regel til noget
• skifter rammer konstant. Nogle aktiviteter foregår i naturen, andre i en klatrehal, andre igen indendørs

Og så er aktiviteterne ikke en gang det vigtigste i spejderarbejdet. Det er den personlige udvikling (den er bare så svær at sælge).

Hvorfor er det nu lige FISH?

• vi leger og har det sjovt (play)
• vi gør en forskel (make their day)
• vi er til stede (be there)
• vi har en klar holdning (choose your attitude)

Men vi kalder det ikke FISH. Vi kalder det helt almindeligt spejderarbejde.

Vi havde medarbejderdag på mit arbejde i dag. Temaet var “Trivsel og branding”.

Først hørte vi et foredrag af Kim Axelsen, direktør i AFA JCDecaux. Han var fænomenal. Hans firma har taget FISH filosofien til sig og gjort noget ved den i praksis (det har vi også i min afdeling, men det kan jeg komme ind på en anden gang). Ham kommer jeg tilbage til om et ganske kort øjeblik.

Efter Kim hørte vi vores egen organisationspsykolog fortælle om en trivselsundersøgelse, Kresten Schultz Jørgensen underholdt med en alt for kort tale om branding, og herefter blev jeg desværre nødt til at gå.

Og så tilbage til FISH. En filosofi, som er udviklet med udspring i en fiskebiks i Seattle. Dybest set handler det om at have det sjovt. Men mens nu alligevel har det sjovt, så kan man jo bruge lejligheden til at inddrage sine kunder i galskaben og bygge en forretning og et fremragende psykisk arbejdsmiljø på morskaben.

FISH filosofien er ganske enkel (men kræver en indsats):

• Play
• Make Their Day
• Be There [for Coworkers]
• Choose Your Attitude

Det bemærkelsesværdige er ikke filosofien i sig selv, for det er simple almindeligheder. Det der er værd at hæfte sig ved er derimod resultaterne.

AFA JCDecaux har opnået omsætningsfremgang (hvor meget fik vi ikke at vide) og et fald i sygefraværet på 35 %. Og det er gennem at have det sjovt.

Tager det ikke en masse tid?

Jo og nej. Jo, fordi det kræver en vedholdende indsats, nej fordi det er noget man kan gøre i de pauser man alligevel bør holde (men måske ikke får holdt?).

Go ahead – have some fun!

Husk: det er ikke kun private virksomheder der kan nyde godt af metoden. Offentlige organisationer kan i høj grad også have glæde af den. Og så synes jeg i øvrigt metoden ret godt afspejler vanviddet i spejderarbejdet, det at man gør noget vildt, alene fordi det er sjovt.

Tro mig: det virker.

I år kan jeg føle mig som en del af et 195 års jubilæum.

Det er et sært tal, men består faktisk også af hele tre jubilæer.

1. Spejderne i Danmark holder 100 års jubilæum i år
2. Min gruppe – Frie Fugle, Blå spejdere i Odense – har netop fejret 70 års jubilæum
3. Midt i oktober er det 25 år siden jeg selv startede som blå spejder

Det er lige til at blive helt nostalgisk af.

Gad vide hvad jeg skal gøre for at fejre mig selv?

I lørdags var vi til spejdernes 100 års fødselsdag. Det var i Roskilde.

Alle korps var med, og vi var mere end 10.000 mennesker. Hele dagen summede af aktivitet i Roskilde midtby, alle var i gang med et-eller-andet, og overalt var der spejderuniformer i alle farver. Og glade ansigter i massevis, glade børn og voksne der var med til en stor fødselsdag.

Dette kæmpe arrangement blev til med meget aktiv brug af en decentral organisation. En mindre gruppe ar koordinatorer (arrangørerne) udliciterede aktiviteterne til spejdercentre og andre grupperinger, der er gode til at lave aktiviteter for spejdere. Opgaven kan have lydt noget i stil med: “Lav en fed aktivitet, der bliver federe jo flere der er med. Og tænk anderledes”.

Hvordan kan en lille kerne stable så stort et arrangement på benene? Der er flere faktorer, der følger med:
- de fysiske rammer er givne (Roskilde)
- målgruppen er given (små eller store spejdere. Eller begge dele)
- værdierne er på plads (spejderarbejdets grundpiller)
- kravene er tydelige (tænk stort og anderledes)

Hvad der har været af økonomiske muligheder ved jeg ikke, men der har ikke været frit slag, så indenfor et afgrænset råderum har der også være mulighed for at tænke kreativt.

Med ovenstående som udgangspunkt stoler arrangørerne på at opgaverne løses. Der er et massivt element af tillid. Og det virker.

Det er ikke alt der gik efter planen eller forventningerne. Men i store træk lykkedes det tværkorpslige samarbejde, og hav så med i det, at det er frivillige der står bag. Folk der har arbejde og familie, der også skal være tid til.

Med god vilje, tillid og en klar retning kommer man langt.

Ville arrangement have været et andet, hvis det hele blev kørt med udspring i en meget centraliseret organisation? Ja. Iderigdommen ville have været mere begrænset, ressourcenetværket – og dermed mulighederne – markant mindre.

Disclaimer: jeg har ikke dyb indsigt i arrangementets planlægning. Jeg ræsonnerer ud fra det kendskab jeg har og de oplevelser jeg har fra dagen.

Familien besøgte vores spejdere på deres sommerlejr lige ved Himmelbjerget. Det er hele divisionen, der holder fælles sommerlejr, i anledning af spejdernes 100 års jubilæum. Vi trippede rundt på lejren med vores lille pige, der var klædt i farver, der absolut ikke har det godt med en spejdertur. Men det gik nu fint alligevel.

Vi kom på besøg tirsdag, hvor der var rollespil. Det var spillet om magten efter Svend Estridsen: hvem skulle være konge, en af de fire sønner, eller en af de to herremænd? Alle 400 spejdere var med i spillet, hele dagen. Og vi dumpede ind midt i det hele. Det var vældig fascinerende at opleve.

Det er fantastisk at se, at børn som voksne gribes af samme leg. En leg der er udformet, så alle kan være med, hvor nogle er ude og slås med sværd, nogle kan producere varer der skal handles med, og andre igen er med til lidt af hvert.

Onsdag tog vi hjem igen. Det var sjovt at være på besøg, men med en pige der kun er tre måneder gammel blev vi hurtigt enige om, at et besøg var det, det kunne række til.

Nogen tør godt prøve nye medier af.

[youtube aR5QL1GPxak Neger Jay]