» Ledelse Kims BlogOut


Centrale og decentrale organisationer

Jeg læste en interessant artikel på Kommunkationsforum: I søstjernens tegn. Den handler kort fortalt om, at decentrale organisationer er centrale organisationer langt overlegne, hvad angår overlevelse.

Artiklen indledes med:

Ny bog slår på trommer for, at decentralisering ofte er et langt bedre alternativ til centralisering. Det viser naturens verden med al tydelighed. Her kan vi lære af søstjernens evne til at overleve på trods af manglen på central styring. Mens vi omvendt kan se edderkoppen som et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når alt bliver centraliseret i et stort net med kun én beslutningstager. Moralen er, at vi skal lære at finde balancen mellem centralisering og decentralisering i en verden, hvor decentralisering dag for dag viser sig som et mere og mere robust alternativ til virkelighedens mange udfordringer. Fremtiden står i søstjernens tegn.

Det får mig til at tænke på flere ting. I en decentral organisation er ledelse nødvendigt, frem for egentlig styring. Styring behøver reelt set ikke at have noget med ledelse at gøre. Så for at håndtere en decentraliseret organisation er det ledelse som disciplin, der må råde.

En anden ting jeg kommer til at tænke på er: er en decentral organisation effektiv? Det er der ikke er sort-hvidt svar på, men det gør ikke noget. For er det ikke mere relevant at sikre, at organisationen er tilpasningsdygtig i forhold til omgivelserne?

En tilpasningsdygtig organisation skal besidde evnen til at passe til de steder/markeder den opererer. Flere afdelinger skal ikke nødvendigvis drives ens, men kan dog drives efter et samlet koncept.

En centraliseret styring medfører i højere grad én mÃ¥de at gøre tingene pÃ¥, mens en decentraliseret ledelse ofte medfører mange mÃ¥der at løse samme opgave pÃ¥. Samme organisation – der hælder mod det decentrale – har hermed en fremragende mulighed for “gratis” produktudvikling. Især hvis det er legalt at have succes og lære af dem, der har successen.

En centraliseret organisation kan opnÃ¥ høj effektivitet – være et velsmurt maskineri – men risikerer at blive for stive i det i forhold til tilpasning, ideudvikling og videndeling.

En decentraliseret organisation risikerer at blive ineffektiv, ikke gøre brug af den viden organisationen faktisk besidder og blive for løst koblet.

Tag det bedste fra begge modeller. Det kræver hårdt arbejde, men de muligheder man får er det hele værd.

Share



Aktiv ledelse giver mindre sygdom

Det skal naturligvis være aktiv ledelse på den rigtige måde.

I dag har Odense Kommune udsendt en pressemeddelelse, hvor det framgår, at sygefraværet på det seneste er steget. Undtagen i Odense Kommunale Ældreplejes Madservice.

Herhar man reduceret sygefraværet med næsten en tredjedel.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det løfter de sløret for:

Funktionschef Karen Nymann fra Ældre- og handicapforvaltningen, OKÆ Madservice fortæller, at afdelingen har fokus på �nærvær frem for fravær�, og hver dag får medarbejderne mulighed for 7 minutters gymnastik i arbejdstiden. Endelig er der iværksat en spørgeskemaundersøgelse om trivslen blandt medarbejderne, og der er indført værdibaseret ledelse. Resultatet af undersøgelsen viser, at medarbejderne føler sig værdsat og er meget tilfredse.

Det kalder jeg aktiv ledelse. Nærvær frem for fravær. Det skal være værd at gå på arbejde, der skal være en mening med det, og det skal være rart.

Medarbejderne føler sig værdsat. Det er der mange der kan lære af.

Share



Stram styring og stor frihed – samtidig

I mit nye job skal jeg være med til at lave en styringspolitik for telefoniområdet. Og det kan godt være lidt af en balancegang.

Kunsten er, at der skal være en stram styring, være klare linier for hvordan fx mobiltelefoner forventes brugt – og hvad de ikke forventes brugt til – og pÃ¥ samme tid skal der lokalt stadig være et rimeligt rÃ¥derum for ledere til at disponere, dels over hvem der skal have mobiltelefoner, dels hvordan de skal bruges.

Umiddelbart synes jeg der er en indbygget konflikt eller modsatrettethed i styring på den ene side, og frihed på den anden side.

Udgangspunktet må vel være, at der i et udfald af tillid ( ;-) ) defineres nogle rammer, som der kan ageres frit indenfor. Men stadig med mulighed for, at bryde rammerne hvis det er rimeligt.

Hvordan strikkes sådan en styringspolitik sammen? Har du nogle ideer?

Share



Dokumenteret: Spejdere bliver gode ledere

Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet en undersøgelse der viser, at spejdere bliver bedre ledere. Det har jeg tidligere fremhævet, men nu er der altså dokumentation for det.

På dds.dk kan du læse:

Udover alle de fede oplevelser og de gode kammerater man får som spejder, viser det sig, at det også gavner karrieren at have udført frivilligt foreningsarbejde.

og:

Ud af 200 ledere havde 155 en baggrund inden for frivilligt foreningsarbejde. 84 procent af dem mente, at foreningsarbejdet havde en stor del af æren for, at de var blevet ledere, og også at deres baggrund gjorde dem til bedre ledere.

Share



Spejderne 100 år

For 100 år siden fik en engelsk militærmand den ide, at opdrage raske drenge til at blive ordentlige mennesker.

Det er Baden Powell, der samlede nogle drenge pÃ¥ øen Brownsea Island, for at teste om konceptet “Børn leder børn” kunne holde. Det kunne det, og hermed var grundstenen for verdens største børne- og ungdomsbevægelse lagt, spejderarbejdet var blevet til virkelighed.

Men hvad er spejderarbejde? Det er mange ting. Dels er der aktiviteterne, dels er der rammerne, dels er der den personlige udvikling.

Aktiviteterne: de velkendte med bål, knob, telt, orientering og lejrpladser. Og de mindre kendte som videofilm, bloddonorer (spejderne grundlagde bloddonorkorpset) og en masse andet.

Rammerne: spejdere er helst i naturen.

Den personlige udvikling: udvikling af sociale kompetencer, samarbejdsevner, projektledelse og en solid lederuddannelse.

40 millioner børn, unge og voksne er spejdere. Det er helt fantastisk at tænke på, at SÅ mange mennesker på tværs af lande, kulturer og reilgioner arbejder på samme grundlag. Et grundlag, der kan sammenfattes til: vær et ordentlig menneske. Det MÅ simpelthen gøre verden til at bedre sted at være.

Share



De bedste ledere er spejdere

SÃ¥dan siger Lars Kolind til Berlingske Business.

Har du været – eller er du – spejder og leder er der ganske stor sandsynlighed for at du ogsÃ¥ kommer langt i din professionelle karriere. Business skriver:

De ting, som spejdere lærer i spejderlivet, er egenskaber, som ifølge Kolind er grundlæggende for god ledelse – nemlig frihed og fællesskab. Det er ogsÃ¥ den erfaring, han har gjort sig, nÃ¥r han selv har ansat folk.

»Jeg har opdaget, at de bedste altid har været spejdere. Jeg spørger folk, hvad de laver i deres fritid. Der er også mange gode medarbejdere, som ikke har været det. Men de bedste i al almindelighed, tør jeg godt sige, har været spejdere.«

Jeg er selv spejder og har været det i snart 25 år. Og det er fantastisk hvad det giver. En del af det er en god, solid lederuddannelse, der sagtens kan måle sig med den der tilbydes erhvervsledere. Forskellen er blot, at uddannelsen som leder i Det Danske Spejderkorps bygger på spejdernes værdier og benytter naturen som ramme.

Som en af dem der har gennemgÃ¥et DDS’ lederuddannelse kan jeg un bekræfte Lars Kolind, nÃ¥r han til Business siger:

“Det er pÃ¥ et helt andet niveau end at gÃ¥ til fodbold eller ridning. Det er en vej, man gÃ¥r fra barn til voksen. Man gÃ¥r fra at være afhængig til at blive selvstændig og fra at være selvoptaget til at blive ansvarlig. Det er et værdigrundlag”

På mit arbejde kan jeg konstatere, at det jeg selv lærer andre spejderledere på lederkurser er præcis de samme ting som mine chefer og andre ledere i organisationen gennemgår på deres lederkurser.

Joo, spejderarbejde er mere end knob og blå knæ. Det er personlig udvikling og professionel uddannelse.

Er du interesseret i betragtninger i forhold til ledelse kan jeg varmt anbefale Lars Kolinds blog KolindKuren.

Share



Anerkend og værdsæt – sÃ¥ rykker du

Fokus på fejl og det vi vil undgå, fortæller os kun hvad vi IKKE skal gøre. Fokus på successer fortæller os hvad der virker.

I weekenden var jeg til trænertræf. Det er en weekend for alle i Det Danske Spejderkorps der pÃ¥ en eller anden mÃ¥de er med til at lave kurser – det kalder korpset for træning.

100 mennesker var samlet. Og det er endda kun en lille det af alle de mennesker der uddanner blå spejdere til at blive ledere. En lederuddannelse af så høj kvalitet, at den burde være kompetencegivende på linie med kommercielle lederuddannelser.

Lørdag formiddag havde vi besøg af en konsulent fra MacMann Berg, der satte os ind i AI – Appreciative Inquiry. PÃ¥ dansk vil man nok kalde det anerkendende og værdsættende metode. Basalt set siger metoden, at man skal lære af sine successer fremfor af sine fejltagelser.

Tankegangen i AI er fin, for den fokuserer på de ting der rykker frem for det, der bremser. Og så er den mere konstruktiv i arbejdet mod ens næste projekt.

Også i ledelsesmæssig sammenhæng er AI en fiks metode. Fremfor at fremhæve fejl hos medarbejderne er det de gode indsatser du fremhæver. Og det giver plads til at kommentere på et område hvor der kan arbejdes lidt mere for at opnå endnu bedre resultater.

Det svarer i stor stil til den evalueringsmetode vi som spejdere kalder “Bedstemors lov”. Bedstemor er en rar gammel dame, der ikke kan gøre en kat – og endnu mindre et barnebarn – fortræd, hun er blød og rund og hyggelig. Men alligevel kan der godt snige sig et lille “niv” i kinden ind. “Bedstemors lov” siger hermed, at du skal sige tre gode ting om den eller det, du evaluerer, og sÃ¥ skal du komme med en kærlig udfordring. Udfordringen er der, hvor du ser et vist udviklingspotentiale.

Som leder vil du blive anerkendt og værdsat, hvis du selv anerkender og værdsætter. Men du skal mene det, når du gør det. Ellers skal du lade være. Men det burde nu også være muligt at finde noget godt at sige om snart sagt hvem som helst, så grib andre i at gøre noget godt. Det luner og giver et pluspoint i bogen.

MacMann Berg arbejder ud fra dette grundlæggende menneskesyn:

  • enhver gør sit bedste og samarbejder ud fra sin logik og forstÃ¥else
  • alle ønsker at gøre en positiv forskel i et samarbejde
Share



God ledelse – hvad er det

God ledelse er mange ting. Det er mere ind blot at fyre folk om tirsdagen i stedet for om fredagen, og give sine medarbejdere løntillæg og frynsegoder.

Jeg laver selv ledelseskurser. Her lægger jeg vægt på, at for at lede andre er det nødvendigt at kunne lede sig selv. Det gør man bedst ved at kende sig selv.

En god leder ved hvilke styrker og svagheder han eller hun har, forstår at bruge andre på områder hvor de er bedre end en selv og anerkender folk for deres indsats. Men en god leder kan også tage upopulære beslutninger når det kræves.

Ledelse handler ikke om popularitet, men om at få andre mennesker til at nå ens egne mål og det kræver god og præcis kommunikation. Hvorfor skal ens egne mål nås gennem andre? Det er simpelthen fordi, at man som leder skal sikre nogle resultater (fx overskud), men det er ikke lederen der udfører det konkrete arbejde, der fører til resultatet. Lederen skaber vilkårerne for at andre kan levere resultaterne. Hermed er der altså forskel på resultater og ledelse.

Opfattelsen af, hvad der er god ledelse ændrer sig over tid. Anne Kollberg har for DIEU (Dansk International Efteruddannelse) belyst forskellige opfattelser af god ledelse gennem det 20. århundrede. Blandt andet skriver hun:

God ledelse er noget den enkelte virksomhed eller organisation selv definerer – ofte pÃ¥ baggrund af medarbejdertilfredshedsanalyser og undersøgelser af trivsel, klima og ledelseskvalitet samt arbejdet med virksomhedens værdigrundlag.

Det kræver tid at lære sig selv at kende og at lære at kommunikere. Men bliver du god på disse to områder er du godt på vej.

Husk også alle modeordene (flere af dem er endda gode): dynamisk og fleksibel ledelse, situationsbestemt ledelse, teambuilding, empati, LEAN, procesledelse, coaching. Og mange mange flere.

Ledelse kan være svært, men det er ikke kompliceret. Husk blot fornuften.

Share



Gode møder

Der er mange teorier om, hvordan man holder gode møder.

Teorierne kan være gode, men de slÃ¥r ikke forudsætningen om, at det er smÃ¥ting der spolerer ellers gode møder, fx uheldige bemærkninger. OgsÃ¥ større ting – som skjulte dagsordener – kan vælte alle gode intentioner.

Men der er også ting du kan gøre, som kan være med til at forbedre dine møder. Her er 6 gode tips:

  1. Sørg for at deltagerne er klar over formålet med mødet
  2. hav en dagsorden
  3. sørg for, at der bliver skrevet referat
  4. gør det klart hvem der er mødeleder
  5. lad debatpunkter komme før orienteringspunkter (så holdes orienteringspunkterne korte)
  6. i et konfliktfyldt miljø kan du placere “sammensvorne” sÃ¥ de ikke kan se hinanden, og ikke sidder ved siden af hinanden

Hvis du holder samme slags møde jævnligt (ugentlige kontormøder, ledermøder, planlægningsmøder) kan du med fordel variere møderne, ved at indlægge alternativt indhold. Få en udefra til at holde et indlæg (på arbejdspladsen kan en projektleder give status på et projekt, i foreningen kan en afdelingsleder bidrage med et indlæg).

Vigtigst af alt er dog, at mødedeltagerne selv kan se at de får noget ud af mødet.

Share



Ledelse gennem sejlads

Copenhagen Economics, Friluftsrådet og Det Danske Spejderkorps har lavet en undersøgelse om den attraktive spejdergruppe. Det vigtige budskab i rapporten er:

Det drejer sig om lederne. Skal en spejdergruppe være attraktiv, er der en gennemgående ting, som spiller ind. Ledergruppen.

Der er fire elementer i den attraktive gruppe: HoldÃ¥nd, ambitioner og rutiner – plus ledelse.

Holdånden skabes gennem den hele ledelse, altså at lederne for de enkelte afdelinger har den indstilling at de er ledere i gruppen mere end de er ledere i afdelingen.

Det naturlige spørgsmÃ¥l er sÃ¥: hvordan skaber man den holdÃ¥nd? Det gør man gennem teambuilding, coaching, dynamisk udvikling. Eller med andre – ikke sÃ¥ modeprægede – ord: gør noget udfordrende sammen og hav det sjovt sammen.

I spejdergruppen Frie Fugle – en gruppe blÃ¥ spejdere i Odense, tager lederne og bestyrelsen sammen pÃ¥ en sejltur en gang om Ã¥ret, gerne i midten af august mÃ¥ned. Op til 14 personer kan pÃ¥ denne mÃ¥de udfordres i det at sejle for sejl, i det vejr der nu engang er pÃ¥ turen, ligesom der er god mulighed for at have det sjovt sammen, pÃ¥ tværs af de daglige opgaver i gruppen.

I forhold til gruppens normale arbejde er aktiviteten anderledes, også selv om den er blevet en fast tradition gennem årene. Det er en tur mange ser frem til, og efter sejlturen er ledergruppens fællesskab styrket endnu mere.

Scenariet kan umiddelbart overføres pÃ¥ en arbejdsplads. Det er en god investering i arbejdspladsen, at bruge en dag eller to om Ã¥ret (mindst) pÃ¥, ja… teambuilding, udfordringer der er forskellige fra hverdagens opgaver, løst i andre omgivelser end de sædvanlige.

Investeringen forrentes næsten uhyggeligt godt i bedre psykisk arbejdsmiljø, bedre humør og forbedret omgangstone.

[photopress:ran.jpg,full,centered]

Share



« Forrige side