Og til det kan man føje: Og ikke en fis mere.

Jeg har læst Verner C. Pedersens bog “Vildveje i velfærdsstaten” for noget tid siden. Og den har på en eller anden måde indtrykket sig mere end jeg lige troede.

Hvad er en måling og hvad kan den bruges til? Ifølge Mogens Nørregård – direktør i og medstifter af Miracle A/S – kan målinger ikke bruges til noget som helst.

En måling er at omsætte noget til et tal. Et tal på en fast defineret skala. Så kan man sammenligne én måling med en anden eller holde en indsats op mod et mål man skal nå. Og her fejler de fleste, for måltallet kan i sig selv føre til mystiske handlinger.

Som eksempel på mærkelige handlinger nævner Verner C. Pedersen at det danske Forsvar har en aftale med Miljøministeriet om overflyvning af de danske farvande.

• Intention: fange de miljøsyndere, der renser deres olietanke i åben sø
• Aftale (måltal): et antal overflyvninger pr. år
• Handling: Overflyvningerne ligger i 4. kvartal, om dagen (hvor piloterne alligevel er på arbejde)
• Resultat: måltallet overholdes men intentionen forfølges på ingen måde
• Alternativ: kunne man ikke lave en belønning pr. fanget miljøsynder? Så kunne jagerne selv finde ud af hvor mange gange de skulle på mission, hvilket tidspunkt på døgnet og hvornår på året. Der opstilles en forventning om selvstænding tænkning fremfor mekanisk optælling

I Odense Kommune gik man for nogle år siden over til at lave aftaler for de grønne områder (parker mm.) på en anden måde. Tidligere aftalte man med en gartner at fx græsset skulle klippes en gang om ugen. Hvad betyder det? Det betyder, at der ikke tages højde for perioder hvor græsset gror meget og bør klippes to gange om ugen eller for tørre perioder hvor en kilpning pr. uge er alt for meget. Det ændrede man til, at måltallet i stedet blev at græsset skal holdes i en bestemt højde. Så må entreprenøren selv vurdere hvor ofte det skal klippes, afpasset efter de lokale forhold. Fremragende ide.

For noget hvor det giver mening at måle (græssets længde) kan måltal være godt. Ellers skal man passe umanerligt meget på, da det kan føre til meget uhensigtsmæssige handlinger.

Hvilke handlinger fører disse målinger til?

• Bonus ved at sælge mere
• Antal gennemførte handlinger (operationer, studerende gennem systemet?)
• Ret til 1 bad om ugen
• Rengøring udføres efter en checkliste, ikke efter behov

Men hvordan skal man så måle, hvis ikke man skal måle? Det MÅ da kunne lade sig gøre at have en fornuftig incitamentstruktur uden meningsløse måltal.

Hjemme hos os siger vi ofte, at vi er skrupsultne, når sulten virkelig tager overhånd. Så knurrer maven som en løve.

Og her sætter børns logik så ind. Børn er så dejligt befriet for de sprog- og forståelsesmæssige begrænsninger vi andre efterhånden har tillært os, så børn har en langt mere åben tilgang til tingene.

Midt i det hele – lige ved siden af sofabordet – siger Lea (3 år) så, at hun er “skrup tørstig” og gerne vil bede om noget vand.

Fremragende udtryk, der rummer det hele

Jeg har oprettet en ny blog. Den handler om hvordan du kommer videre i dit liv. Tips og tricks til en mere effektiv hverdag, fokus på den positive indstilling og det, at du ved at tænke på den rigtige måde og bruge dit sprog rigtigt, kan flytte dig selv voldsomt meget.

Der er mange artikler undervejs, men jeg vil gerne levere noget der er ordentligt, så der går noget tid mellem jeg publicerer noget. Meeeen… der er faktisk mere aktivitet ovre på den nye blog end der er her.

Kom videre med dit liv – nu.

I går fik vi bladet fra gymnastikforeningen, hvor Lea går til gymnastik.

På forsiden er der et billede af et stort bål og en reminder om, at der er Skt. Hans bål på sportspladsen. Inde i bladet er der endnu en reklame (eller to) for arrangementet og her er der også en heks sammen med billedet af bålet.

Vi snakker lidt om det og jeg fortæller, at man siger man brænder heksen af og at hun flyver til Bloksbjerg i Tyskland.

Da hun lidt efter skulle referere det for sin mor pegede hun på bladet at sagde vi skulle brænde heksen over til Jylland.

I går var jeg ovre i min lokale Kiwi. Der solgte de kartofler. Om de var utætte (at de lækker) eller om det er læggekartofler står ikke lysende klart.

Se selv hvad de skriver på skiltet:

Jeg fik en mail fra Ofir.dk. Jeg havde vist et CV liggende, der var blevet slettet fordi jeg ikke havde vedligeholdt det. Det var jeg ret ligeglad med. Til gengæld var jeg ikke ligeglad med at jeg modtog deres nyhedsbrev, så det fik jeg afmeldt.

Nu jeg alligevel var derinde – altså på ofir.dk – så tænkte jeg: lad mig lige få slettet min profil. Og til min store glæde så jeg, at de har en fiks chat-funktion, så straks skrev jeg og spurgte hvordan jeg slettede min profil. Intet svar og lidt efter havde jeg nu selv fundet svaret. Man kan faktisk få den slettet via deres chatfunktion.

Glad igen meddelte jeg den noget stille pige i den anden ende, at hun skulle slette min profil. Og så ventede jeg. På billedet kan du se, at j

eg har ventet i næsten et kvarter uden at høre fra den stille pige.

Mens jeg skriver det her er der gået yderligere et kvarter uden en lyd fra den stille pige.

HALLO OFIR: Når I tilbyder en chat, så lad nogle lidt mere åbne og udadvendte medarbejdere sidde i chatten. De stille piger egner sig ikke til denne service.

Det er længe siden de mobile medier slog igennem. Nu har stort set alle et mobilt medie (fx em mobiltelefon). Jeg vil ikke gennemgå mobilitetens udvikling her, blot konstatere at mobilitet ikke er så nyt længere.

Hvor kommer så det nye ind? Det er nok ikke SMS der er det nye længere, men snarere alt det andet vi får med i en mobiltelefon. For eksempel, så er dette blogindlæg skrevet på min mobiltelefon, som efterhånden kun i begrænset omfang bliver brugt som decideret telefon. Det er en iPhone jeg har, så der er stort set ingen grænser for hva jeg kanmed enheden; jeg kan fjernbetjene min musik, kontrollere en server, bruge den som en navigator, spille spil, udveksle filer og meget meget mere.

Med andre ord, så betyder de mange muligheder at man ikke længere har brug for sin computer i helt samme grad som før. Alt er jo lige ved hånden, ofte gratis eller for en ganske beskeden pris. Det, at det hele er lige ved hånden hjælper mig meget i min hverdag. Jeg behøver ikke et læs af huskesedler der alligevel bare bliver væk, de ting jeg skal huske finder jeg direkte på Evernote fra telefonen. Mine kontakter og kalender er altid automatisk synkroniseret med den udgave vi har på vores computere så vi kan bruge samme kontaktliste i hvert vores mailprogram – og på telefonen.

For mig at se bliver jeg mere effektiv desto bedre jeg udnytter min Mobile enhed. Hvad gør du?

Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt at droppen Microsoft Office til fordel for Open Office. Det har fået Microsoft Danmarks teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen, til at skrive et åbent brev til kommunen. Omtalen af hele sagen i Computerworld Online har medført en sand storm af kommentarer.

Debatten går på om Bojsens kommentarer om, at pris ikke er så vigtig en faktor, og at MS Office er mere brugervenligt er reelle eller ej.

Da jeg læste kommentarerne, var der 49. Ikke én af dem forsvarede Microsoft, hvilket gør debatten noget ensidig. Så er du advaret, hvis du begiver dig ud i at læse det hele.

Ét af kritikpunkterne går på, hvorvidt MS Office 2007 nu også er så brugervenlig, som Microsoft mener. Det er den version, der introducerer Båndet “Ribbon” foroven i stedet for en menu, som ellers er så kendt. Og det får SÅ mange høvl.

Her tror jeg altså liiiige at vi skal give Microsoft en chance. De tænker nyt, så skal vi som brugere også reelt vurdere hvor godt det nye er. Sandt at sige er Office 2003 og tidligere, samt OpenOffice ret ulogisk i deres respektive menustrukturer, men os garvede brugere er trygge ved det, da vi gennem mange års brug efterhånden har lært, hvor tingene skal findes.

Jeg har prøvet begge dele og har virkelig forsøgt at være åben overfor The Ribbon (nogle drister sig måske til at kalde det “Jack The Ribbon”) og funktionerne ER altså grupperet, så de hænger logisk sammen. Netop fordi det nu er logisk bryder meget med tidligere strukturer, så alene det, er uvant.

Giv det nu en chance, kære it folk. I er ansat til at tænke nyt – vis at I kan.

Bare lige for en god ordens skyld: I mit daglige virke bruger jeg både MS Office (arbejde) OpenOffice (privat) og iWorks (privat, Mac). Jeg synes personligt man skal vælge den kontorpakke, der dækker ens behov og ikke være religiøs for eller imod Microsoft. Til daglig er jeg ret glad for nogle muligheder der er i Excel, som OpenOffice Calc slet ikke matcher, men omvendt er der også ting der fryder mig i OpenOffice Calc, som Excel på ingen måde mestrer. Jeg er stadig urutineret i forhold til iWorks, så her konkluderer jeg ikke noget (omend jeg har hørt fra aktive brugere, at det skulle være ret godt).

I øvrigt har mange undersøgelser vist, at det ikke er licensprisen på software der er afgørende for hvilket produkt der koster virksomheden mest over tid. Faktorer som vedligeholdelse i drift, tilpasning, integration til andre systemer, brugeruddannelse mm. indgår også i regnestykket. Dette er typisk til Microsofts fordel, da produktet (her: Officepakken) er langt det mest udbredte (i hvert fald i Danmark), hvorfor snart sagt alle kan bruge det. Og andre programmer integrerer med MS Office før det integrerer med andre kontorpakker.

Som enkelte (inklusive Bojsen selv) nævner i nogle af kommentarerne til Computerworlds artikel: hvor er Google i denne debat?

Jeg har lige været til konference en hel dag. Her blev jeg præsenteret for løsninger, der understøtter unified communications og jeg så også praktiske eksempler fra forskellige virksomheders hverdag.

Det virker på mig ret overbevisende, når man ét sted i virksomheden ringer til en anden, og man så ophæver grænserne for hvilket medie man bruger.

Ved traditionel “communications” holdes en “samtale” på det medie den er startet (en mail besvares med en mail, en chat med en chat, en telefonsamtale, nå ja, den besvares i den anden ende). Man kan godt få en mail og så eskalere den til en telefonsamtale, men det rykker ikke meget, for i praksis er mailen stadig bare mail og telefonsamtalen er stadig bare en telefonsamtale. De to ting er ikke bundet sammen.

Se så for dig, at jeg starter en chat med dig, og på et tidspunkt er det altså lettere lige at snakke sammen. Fra chatten kan jeg så ringe dig op, og her har vi hele konteksten med, lige præcis der, hvor vi bruger den. Vi kan indkalde andre til det, der så bliver et telefonmøde og vi kan gå tilbage til at det er en chat.

Alt kan logges, så det senere kan dokumenteres, alt kan holdes på lokal telefontakst, hvis det inkluderer kald til telefonnumre, der ikke kan nås via det redskab man nu bruger (fx en udenfor virksomheden eller en kollegas mobil).

Inden det hele starter har jeg lige checket, om du er tilstede. Hvis du er kontakter jeg dig. Hvis du ikke er, sender jeg måske en mail i stedet for at ringe eller starte en chat, eller jeg beder min chatklient om at give en alarm, når du er tilgængelig. Og så kører det hele derfra.

Her er det teknikken, der i den grad hjælper mig med at gøre min hverdag effektiv. Teknikken kan godt gå hen og være dyr, men man kan også komme langt for en beskeden indsats. Valg af løsning afhænger af, hvad man vil, og hvor der er en god businesscase (som i: ka’ det betåle sig).

Og nu er jeg så den, der sidder for bordenden i den gruppe på mit arbejde, der skal opbygge viden omkring unified communications. Fedt!

De der meteorologer. Nogle gange er der ikke noget at sige til, at jeg bliver lidt vejrmæssigt forundret. Se nu lige denne vejrudsigt: Torsdag er der ikke en sky på himlen. Men de lover 7 mm nedbør. Hvor kommer det lige fra?