Håndværkere støver
Vi er ved at få lavet nyt køkken. Det er en større proces. Det vi skal igennem er:
- det gamle køkken skal ud – rummet (køkken/alrum) skal tømmes totalt
- tapetet skal dampes af
Her kommer håndværkerne så til. De skal
- bryde det gamle gulv op
- rette af
- isolere
- lægge gulvvarme og lave andet rørarbejde
- støbe
- mur en dør til
Her er vi så nu. Det næste vi skal er:
- fuldspartle
- sætte glasfilt op
- male
- male igen
- Så kan køkkenfirmaet sætte køkkenet op
- elektrikeren kan installere hvidevarerne
- tømreren kan lægge gulvet
- vi skal selv sætte sandlister og paneler op
Og så har vi nyt køkken.
Men pfuj, hvor alt det betonarbejder dog støver OVERALT i huset. Ikke en plet er uden støv. Sikke dog en rengøring vi skal igennem.
Indtil det hele er på plads møver vi os ind hos andre, der har et fungerende køkken. Det er lidt kompliceret, når vi har en mikro/kombiovn på kontoret, to halvrustne kogeplader i bryggerset. Og det er så det. Bestik og sådan er inde i stuen, så når vi laver mad styrter vi det meste af huset rundt.
Godt vi er halvvejs nu.
Kommentarer(0)