Mobile mediers gennembrud

Det er længe siden de mobile medier slog igennem. Nu har stort set alle et mobilt medie (fx em mobiltelefon). Jeg vil ikke gennemgå mobilitetens udvikling her, blot konstatere at mobilitet ikke er så nyt længere.

Hvor kommer så det nye ind? Det er nok ikke SMS der er det nye længere, men snarere alt det andet vi får med i en mobiltelefon. For eksempel, så er dette blogindlæg skrevet på min mobiltelefon, som efterhånden kun i begrænset omfang bliver brugt som decideret telefon. Det er en iPhone jeg har, så der er stort set ingen grænser for hva jeg kanmed enheden; jeg kan fjernbetjene min musik, kontrollere en server, bruge den som en navigator, spille spil, udveksle filer og meget meget mere.

Med andre ord, så betyder de mange muligheder at man ikke længere har brug for sin computer i helt samme grad som før. Alt er jo lige ved hånden, ofte gratis eller for en ganske beskeden pris. Det, at det hele er lige ved hånden hjælper mig meget i min hverdag. Jeg behøver ikke et læs af huskesedler der alligevel bare bliver væk, de ting jeg skal huske finder jeg direkte på Evernote fra telefonen. Mine kontakter og kalender er altid automatisk synkroniseret med den udgave vi har på vores computere så vi kan bruge samme kontaktliste i hvert vores mailprogram – og på telefonen.

For mig at se bliver jeg mere effektiv desto bedre jeg udnytter min Mobile enhed. Hvad gør du?

Share



Tags:, , , ,