Masser af frugt - det sætter gang i forbrændingen

Det der med at være slank og spise sundt, det er en videnskab. Hvis man gør det til det.

Jeg har flere gange skrevet om, hvorvidt man nu skal leve efter den traditionelle kostpyramide, eller den omvendte kostpyramide.

Nu prøver jeg selv noget helt simpelt: Jeg spiser mere. Sådan. Så er det ude.

Og så alligevel, for gør jeg nu reelt også det? Min morgenmad (havregryn med fiberdrys) er en mindre portion nu end den har været tidligere. Og før jeg gik over til at hælde fiberdrys på fik jeg cornflakes og rosiner.  Ændringen betyder færre kalorier.

I løbet af dagen – og her kommer de øgede mængder ind – spiser jeg ca. 5 gulerødder og 2-5 stykker frugt. Aldrig har jeg spist så meget frugt, som jeg gør nu. Min frokost er skåret ned fra tre rundtenommer rugbrød, til nu to.

Og om aftenen forsøger jeg at holde igen med den gode mad vi får. Den er på ingen måde usund, men vi får mere ris og pasta end kartofler, og kartofler indeholder en tredjedel kalorier i forhold til både ris og pasta.

Slik, chips og kage hører til de virkelige sjældenheder.

I øvrigt er der færre kalorier i brie-ost end der er i havregryn.  Hvad er så sundest at spise

Jeg har købt mig en Mac. Yep. Efter 20 år med Windows prøver jeg nu noget nyt. Jeg har stadig en Windowsmaskine og bruger Windows på mit arbejde, så det er mere end udvidelse af mit univers, end det er en egentlig konvertering af overbevisning.

Jeg har også anskaffet mig en iPhone (det går helt galt ). Begge enheder kan bruges mobilt, og når nu det er Apple produkter, så virker det hele bare. Sæt stikket i, så kører det.

Straks tænker jeg “fedt”, det må virkelig være smart det her. Og det er det da også, men…

Der hvor jeg er nået til i min erfaring med Apple, er jeg nået til den del-konklusion, at selv om de enkelte enheder er smarte hver forsig, virker perfekt sammen og på den måde indgår i en fin symbiose (jaja, nu stopper jeg…), så er der alligevel noget der halter.

iPhone’n kan gå på trådløst netværk og – med mobilt dataabonnement – gå på nettet, så længe der er mobilforbindelse. Endda så hurtigt at den kan fungere som et ret effektivt modem for en computer.

Men når du ting skal synkroniseres (mail, e-mail, kontakter, små løse huskere), så skal man enten via Apples betalingsløsning MobileMe eller via et kabel til Mac’en. Det betyder, at alt stille og roligt centrerer sig om Mac’en. iPhonen skal initialiseres via iTunes, programmer på iPhone slettes ikke, men skjules kun, med mindre man sletter dem i iTunes. Og synkronisesring mellem telefon og computer (iPhone og Mac) går – med kabel – via… iTunes.

Det er ikke lykkes mig at fortryde mine køb. Faktisk er jeg vældig glad for “legetøjet”. Men det har nu alligevel sat lidt tanker igang.

Jeg har sådan været i haven i dag. Det var så lige en hassel, der stod for skud.

Af vejen, her kommer jeg med min motorsav. Og så var den hassel ret hurtigt en hel del mindre. Desværre har jeg ingen før-billeder, og mit efter-billede er ret dårligt.

Til gengæld, så kan jeg vise hvor meget de grene storskraldsordningen kommer på mandag og henter, fylder.

Og jeg kan vise hvor meget brænde jeg fik ud af motorsavsmassakren.

Strækøvelser har gjort, at min ellers hårdt prøvede ryg har det helt godt. Og tænk sig så: en hel dag udenfor, hvor vejret er godt – omend noget koldt – og hvor jeg så har fået udrettet noget. Pragtfuldt.

Rent sprogmæssigt er der normen, og så det alternative. Altså det, der er alternativt til “det almindelige”, det “normale”, til “plejer”.

Hvis noget er alternativ tyder det på – ud fra ovenstående – at det er en kende marginaliseret. Normaliteten fylder mest (netop derfor er den det normale).

Er der et alternativ til Windows? Mac OS og Linux.

Er der et alternativ til TDC? 3, Telenor og Telia. Og underskoven af discountselskaber, der blot er brands under de store selskaber.

Hvad så med “alternativ behandling”? I hverdagen er den et alternativ til “det etablerede” system, dvs. den medicinske, naturvidenskabelige tradition. Og her er det fordi det etablerede fyldere mere end det alternative (der i øvrigt ikke er det ringeste u-etableret).

Tænk så lige over tidsperspektivet. Det etablerede medicinske, naturvidenskabelige system har eksisteret i nogle få hundrede år, mens alternativ behandling og medicin har været kendt og anvendt i årtusinder. Hvad er så lige alternativ til hvad her?

Og så er der alternativ energi. Her er vindenergi, solenergi, bølgeenergi og meget mere alternativ til afbrænding af fossile brændstoffer og atomenergi. Men hvad har været udnytte gennem længst tid? Og hvad er perspektivet?

Hvad nu, hvis det hele vender, så vind og sol leverer mere energi end fossilt brændstof og atomenergi. Bytter vi så rundt og siger at fossiler og atomer er alternativ energi?

Er akupunktur og zoneterapi alternativ behandling i Kina? Njarh… her er det den primære behandlingsform.

Når noget er alternativt, er det det i forhold til noget andet. I ovenstående eksempler er det mest størrelse og udbredelse, der er kriterierne. Altså er “de små” det alternative. Men alternativer kan også være ligeværdige. Hvilke rødvin vil du have? IBM eller Microsoft (de er begge så store, at “lille” ikke giver mening her)? Carlsberg eller Heineken?

Hvornår mon Panodil og olie bliver til alternativer?

Jeg har lige været til konference en hel dag. Her blev jeg præsenteret for løsninger, der understøtter unified communications og jeg så også praktiske eksempler fra forskellige virksomheders hverdag.

Det virker på mig ret overbevisende, når man ét sted i virksomheden ringer til en anden, og man så ophæver grænserne for hvilket medie man bruger.

Ved traditionel “communications” holdes en “samtale” på det medie den er startet (en mail besvares med en mail, en chat med en chat, en telefonsamtale, nå ja, den besvares i den anden ende). Man kan godt få en mail og så eskalere den til en telefonsamtale, men det rykker ikke meget, for i praksis er mailen stadig bare mail og telefonsamtalen er stadig bare en telefonsamtale. De to ting er ikke bundet sammen.

Se så for dig, at jeg starter en chat med dig, og på et tidspunkt er det altså lettere lige at snakke sammen. Fra chatten kan jeg så ringe dig op, og her har vi hele konteksten med, lige præcis der, hvor vi bruger den. Vi kan indkalde andre til det, der så bliver et telefonmøde og vi kan gå tilbage til at det er en chat.

Alt kan logges, så det senere kan dokumenteres, alt kan holdes på lokal telefontakst, hvis det inkluderer kald til telefonnumre, der ikke kan nås via det redskab man nu bruger (fx en udenfor virksomheden eller en kollegas mobil).

Inden det hele starter har jeg lige checket, om du er tilstede. Hvis du er kontakter jeg dig. Hvis du ikke er, sender jeg måske en mail i stedet for at ringe eller starte en chat, eller jeg beder min chatklient om at give en alarm, når du er tilgængelig. Og så kører det hele derfra.

Her er det teknikken, der i den grad hjælper mig med at gøre min hverdag effektiv. Teknikken kan godt gå hen og være dyr, men man kan også komme langt for en beskeden indsats. Valg af løsning afhænger af, hvad man vil, og hvor der er en god businesscase (som i: ka’ det betåle sig).

Og nu er jeg så den, der sidder for bordenden i den gruppe på mit arbejde, der skal opbygge viden omkring unified communications. Fedt!