I går var det Skt. Hans aften, og rigtig mange steder var der Skt. Hans bål. Dog tændes de som regel så sent, at det er langt over Leas sengetid inden der overhovedet sker noget.

Meeen, vi synes nu ikke Lea skulle gå glip af et Skt. Hans bål, så vi lavede vores eget. Jeg fandt vores bålsted frem (af den slags hvor en “pande”, en art stor metal “skål” står på en trefod). Vi gjorde mere end det, vi lavede nemlig mad over bål. Her er hvad vi gjorde.

Dagen i forvejen

Dagen før bål og bålmad fandt jeg nogle pinde vi kunne bruge til at lave snobrød med. Det var bare at gå hen til en af vores hasseltræer og skære nogle pæne, lige pind af og snitte dem rene i den ende hvor brødet skulle på.

Anne lavede snobrødsdej med lidt ekstra i, da det jo skulle være solidt nok til et aftenmåltid.

Snobrødsdej med tyngde:

• 15 g gær
• 1½ (eller er det 2½?) dl. koldt vand
• 400 g durumhvede
• 600 g hvedemel
• 1 spsk salt
• en god håndfuld 5-kornsblanding (kogt og udblødt efter anvisning på pakken)

Opløs gær i lidt vand, tilsæt mel og salt og rør. Tilsæt 5-kornsbland og ælt igennem. Lad det hæve til næste dag i køleskabet.

På dagen

Bålsted frem, brænde og kul på, ild til. Så skal det bare blusse op og blive til et godt glødebål. Regn med 30-60 minutter til denne proces.

Snobrødene blev puttet på pinde, dvs. forstø blev der lagt et stykke skinke rundt om pinden, herpå ost og så snobrødsdej udenom. Her kommer en advarsel: den del, der har med skinke og ost at gøre kræver tålmodighed. Det er vist godt, at det var Anne der stod for det og ikke mig, jeg var nok blevet sur og havde smidt med tingene

Ud over snobrød ristede vi pølser til. Uha, det var godt. 2 stk. snobrød og en pølse, så var maven ligesom fyldt op.

bålmad, Skt. Hans, snobrød

Vi er begyndt at arbejde med UC&C (Unified Communications and Collaboration) på mit arbejde. Vi er stadig i de indledende faser, men der tegner sig mange interessante muligheder.

Vi har fået præsenteret et par bud på, hvordan vi håndterer det helt store dyr i åbenbaringen fra et par firmaer, nemlig det, at man vise en status for hvorvidt man er tilstede eller ej.

Det betyder, at der hvor jeg slår en kontakt op, kan jeg med det samme se om det kan betale sig at ringe til ham, eller om jeg heller skal chatte eller sende en mail.

En del af det at angive tilstedeværelse er, at man så sat sige åbner og lukker for nogle tilgængelighedskanaler. Det betyder på jævnt dansk, at jeg siger at jeg er optaget på telefonen, men du er velkommen til at starte en chat eller fx sende en SMS. Eller at jeg er i møde og helt uden for rækkevidde.

En af de løsninger jeg har set er regelbaseret. Det betyder, at jeg kan sætte op, at ringer man til mit fastnetnummer og jeg ikke er til stede der, så skal kaldet gå videre til min mobiltelefon (på arbejdet har jeg KUN en mobiltelefon, så uanset om man ringer til mit fastnet- eller mobilnummer er det altid samme apparat der ringer, men for eksemplets skyld…).

Det fik mig til at tænke på, at hvis jeg – som den der skal kontaktes – sætter min status og laver mine regler korrekt, så bør det kunne lade sig gøre at den der skal have fat i mig blot slår mig op i adressebogen og klikker på mit navn. Så afgør mine regler hvilken “kanal” jeg modtager kontakten på. Prioriteringen kan være

• telefon
• softphone
• chat
• mail

Det sparer i høj grad tid for den der skal have fat i mig (da tid er penge sparer man altså penge) og hvis jeg én gang har sat mine regler op, skal jeg blot huske at angive hvordan man kan få fat på mig.

Det krav tror jeg, at vi skal stille til vores levereandører, at vi skal kunne.

Vi har lige været en tur i det sydspanske. Mijas Costa 40 km. vest for Malaga. En uge med sol, swimmingpool og is. Hver dag.

Umiddelbart inden vi skulle afsted (læs: dagen før) prøvede vi at finde ud af hvad det kostede at komme med taxa fra Malaga til lejligheden. Det var der en rimelig enighed om, at det var 50-55 euro. Vi fandt så et sted, der – som de eneste – reklamerede med at man kunne tilvælge børnesæde. Så dem tog vi (det er dem her: http://www.malagaholidays.com/en/transfers/index.htm).

Det finde ved dem var, at vi bestilte en standard, dvs. ikke udvidet med spor luksus, ud over barnesædet.

Stor var vores overraskelse, da vi i Malaga lufthavn blev hentet af en lille mand med sorte bukser, slips og solbriller, der førte os over til bilen. Han stod lige ved udgangen og holdt et stykke papir op foran sig med vores navn på.

Vi blev ført over én fodgængerovergang, og her holdt han. Husk nu, at vi havde valgt standard – ikke noget luksus. Vi blev vist hen til hans sorte Audi A6 med lyst læderindtræk. For den samme pris som en almindelig taxa.

Da vi skulle hjem kom han i god tid (knap tre kvarter før aftalt) og kørte os fint tilbage til lufthavnen. God oplevelse.