Venner på Facebook
Her den anden dag (det siger man på Fyn – uanset om det var i går, i sidste uge eller længere tid siden) slettede jeg et par “venner” på Facebook.
Jeg snakkede med nogle andre om hvordan Facebook bruges og en jeg kender har simpelthen slettet sin profil. Han blev spammet af invitationer til alle de her sære, ubrugelige tests, quizzer, spil og andet, som ikke tilfører noget videre værdi.
Det fik mig til at tænke over, hvem det er jeg har på min venneliste, og jeg besluttede, at dem som jeg ikke direkte kender, de ryger ud. Det kan være folk som har spurgt: kan du huske mig fra dengang…. altså det var mig der… Sådan nogen har jeg tidligere accepteret. Det er slut.
Jeg har stadig til gode helt at forstå Facebook, men nu er jeg i det mindste gået i gang med at rydde op.
Og så blokerer jeg stort set for samtlige de ting jeg bliver inviteret til (men det har jeg nu gjort længe).
Kommentarer(0)