Facebook er oversat til dansk. Men der er stadig lige noget med personers køn, som ikke er helt på plads endnu. Se billedet.

Jeg skulle med bussen på arbejde i morges. Med Fynbus. Min cykel er til reparation, så bussen er mit alternativ til at gå. Eller jage Anne ind til centrum og samme vej tilbage og hermed sørge for at hun kom for sent på arbejde, bare ved at bekvemme mig på arbejde i bil.

Normalt tager det mig 20 minutter at komme på arbejde, men i dag tog det… 45. Det er ikke lige den slags, der motiverer til at søge mod den kollektive trafik. Heller ikke i dårligt vejr, for eftersom bussen ikke holder lige uden for døren, hverken derhjemme eller ved mit arbejde, så skal jeg under alle omstændigheder klæde mig på efter vejret. Og så kan jeg ligeså godt cykle, når jeg nu alligevel er i udstyret. Der er kun en cykelhjelm til forskel.

Nå, men det er yderst sjældent jeg kører med bus, og nu hvor der har været de massive problemer efter at Fynbus har skiftet køreplan i slutningen af august, måtte jeg hellere lige checke op på hvordan det hele fungerede.

Jeg fandt ud at jeg skal betale 16 kr. for at komme til banegården, der kørte en bus kl. 7.15 og igen en kl. 7.30. Det er rutebiler, som er noget andet end bybusserne. Bybusserne har jeg et notorisk dårligt forhold til, så dem sprang jeg helt over at undersøge af ren mangel på interesse.

Jeg spadserer op til stoppestedet og er der i god tid (jeg har fundet ud af, at jeg er tidsrealist). Og der checker jeg liiige køreplanen endnu en gang.

Sært. Her står, at bussen skal køre 7.09, 7.19 og 7.24. På vej mod stoppestedet ville jeg have set bussen 7.09, men den kom ikke. 7.19 – der i øvrigt skulle være en bybus – kom heller ikke. 7.15 – som jeg forventede at skulle med – hverken kom eller stod på stoppestedets køreplan.

7.22 kom der en bus. Hvilken afgang den skulle forestille at være er for mig et mysterium. Men den bragte mig da ind til banegården. Og jeg var heldig var jeg, for undervejs kørte den vrantne chauffør forbi fire stoppesteder med ventende passagerer, da bussen var helt fyldt op.

I øvrigt var bussen fuld af zombier.

Godt jeg skal hente min cykel sidst på eftermiddagen, så jeg kan cykle på arbejde fra i morgen igen.

I øjeblikket bliver vi tudet ørerne fulde af, at der er krise i finansverdenen. Renterne stiger og det er hårdt og ubarmhjertigt at være til.

Eller hvad?

Ret moraliserende – indrømmet – vil jeg sige: sæt tæring efter næring. Brug højst hvad du har. Ja, jeg pudser min glorie og ja, jeg kan være ret uudholdelig at høre på, men til det vil jeg sige: jeg mærker ingen krise.

Hvordan gør jeg nu det?

Jeg har fastforrentet realkreditlån. Det betyder at jeg betaler noget ekstra for en sikkerhed, der nu kommer mig til gode. Mit billån er til gengæld optaget til variabel rente, men så repræsenterer det omvendt kun en tredjedel af bilens købspris. De andre to tredjedele er den gamle bils byttepris og vores kontantbeholdning.

Siger du “Rige svin”? Det er dit problem. Jeg har ikke sat beløb på noget af ovenstående, jeg handler blot efter nogle simple principper: jeg skal være sikker på, at jeg til enhver tid kan svare enhver sit. Den lektie lærte jeg på den hårde måde, da jeg blev 18 år og fik Dankort. De gloede voldsomt på mig nede i banken og anede ikke hvordan de skulle reagere, da jeg kom for at aflevere mit Dankort. De kunne se på mine kontoudtog at det var et klogt valg, men alligevel spurgte de en ekstra gang om jeg var sikker, inden de tog en saks og klippede kortet over. Det var jeg.

Siden dengang har jeg haft det skidt med at skulle låne penge. Det er dog nødvendigt når jeg vil have både hus og bil. Til gengæld ved jeg nu, hvad jeg siger ja til, når jeg introducerer nye udgifter til mig selv.

Et af de værktøjer jeg bruger i min hverdag er et budget. Noget så simpelt. Jeg skriver ind i mit budget, hvad jeg forventer at have af udgifter og indtægter, og så gør jeg herefter noget særdeles vigtigt: jeg registrerer, hvordan det rent faktisk går. Kun på den måde kan jeg se om mit budget er realistisk eller om det skal tilpasses. Og kun på den måde kan jeg se om jeg skal lave om på noget i forhold til udgifter og indtægter.

Mit købmandsregnskab er simpelt: brug højst det, der er til rådighed. Vil jeg have mere må jeg skaffe flere penge. Den er ikke længere.

Hvordan jeg så skaffer penge er en helt anden historie. Og alle kan være med…

PS: jeg har to Dankort nu. Uden problemer.