I gamle dage – sådan, for ALVOR gamle dage – var der én kommunikationskanal, når man skulle have eller give information til eller fra andre: det personlige møde.

Så kom telefonen, faxen, e-mail og nu: instant messaging. Den kender vi bedst fra ICQ, Windows Live Messenger, iChat eller en Jabberbaseret klient (Google Talk, Pidgin, Psi). Altså det der lille program, hvor vi kan skrive sammen med vores venner her-og-nu.

Kan det bruges som kommunikationskanal i et professionelt miljø? Det vil sige, kan jeg bruge det på arbejdet?

Ja, det vil jeg mene. Men det kræver at medarbejderne er med på ideen. Den forsigtige model er derfor at det er et tilbud til medarbejderne. Instant Messaging er “instant” og dermed meget påtrængende.

I mit mailprogram har jeg slået adviseringer fra, dvs. det hverken bipper eller kommer med pop-ups når jeg har fået mail. Det giver mig frihed til selv at vælge hvornår jeg checker mails.

Mail og fax (for dem der stadig bruger fax ) er asynkrone medier. Telefon og mobiltelefon er synkrone medier, men Instant Messaging er lidt begge dele. Det KAN være synkront, dvs. man kan “snakke” sammen i realtid, OG det kan være asynkront, dvs. man kan sende en besked, og på et senere tidspunkt kommer der et svar.

Synkrone medier kan virke stressende på nogle. Derfor argumentet om at Instant Messaging skal være et tilbud. I starten.

Jeg er ved at undersøge mulighederne for at få det indført på mit arbejde. Vi arbejder på Windows-platformen og bruger Notes som mail/kalender-program. Derfor vil det oplagte valg til klient være Lotus Sametime. Det, jeg har fundet frem til er, at det er mere sikkert end fx Windows Live Messenger, fordi man har det hele “inde i huset” og dermed selv kan styre hvor meget der er tilladt.

Men jeg savner stadig at høre andres erfaringer med indførelse af Instant Messaging som formel og reel kommunikationskanal. Både internt og i forhold til eksterne parter.

For noget tid siden lavede jeg et kursus for nye ledere. Deltagerne blev inddelt i fire grupper, men i den ene af grupperne var der et frafald, så gruppen endte på kun at have tre medlemmer.

I kursusteamet besluttede vi, at de tre tilbageværende i gruppen skulle deles ud på de tre andre grupper.

Det fik vi høvl for i evalueringen. Kursusdeltagerne mente, det havde været bedre at tage én fra hver af de tre andre grupper og sætte ind i den stærkt reducerede gruppe.

Det var ikke en mulighed at lade gruppen gennemføre med kun tre deltagere, grundet det udbytte de skulle have af kurset.

Jeg er stadig i tvivl om hvad der ville være bedst.

Fordelen ved at splitte den lille gruppe var, at de kom ind i andre grupper der var velfungerende. Ulempen var, at de andre grupper var etablerede og det er svært at komme ind i en etableret gruppe.

Fordelen ved at tage en fra hver af de andre grupper var at de tre tilbageværende allerede havde etableret et fællesskab, som de kunne lukke andre ind i. Ulempen var, at tre grupper skulle afgive et medlem.

Gad vide om evalueringen ville have været anderledes, hvis vi havde valgt at splitte tre grupper, frem for kun en?

Der har fornyligt været meget snak om hvorvidt æ, ø og å skal fortsætte med at være en del af det danske alfabet. I slutningen af januar udsendte Dansk Sprognævn en pressemeddelelse, hvori de hævder, at bogstaverne udgår af navne. Men de forsvinder ikke fra dansk.

“Mange undgår æ, ø og å når de skal navngive deres børn eller firmaer. Men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn. Vi har nemlig brug for dem fordi det danske talesprog, ligesom de andre nordiske sprog, har flere vokaler end de fleste andre sprog, rundt regnet dobbelt så mange som fx engelsk eller fransk.”

Det er globalisering og IT der får skylden for det hele. Men heldigvis, så siger Sabine Kirchmeier-Andersen også:

“… men i kølvandet på globaliseringen er der også et behov for at fokusere mere på det lokale særpræg, så vi måske kommer til at se en modreaktion i form af øget brug af æ, ø, og å i navne”

Så denne nordøstfynske by skal nok ikke frygte at få nyt navn.