I lørdags var vi til spejdernes 100 års fødselsdag. Det var i Roskilde.

Alle korps var med, og vi var mere end 10.000 mennesker. Hele dagen summede af aktivitet i Roskilde midtby, alle var i gang med et-eller-andet, og overalt var der spejderuniformer i alle farver. Og glade ansigter i massevis, glade børn og voksne der var med til en stor fødselsdag.

Dette kæmpe arrangement blev til med meget aktiv brug af en decentral organisation. En mindre gruppe ar koordinatorer (arrangørerne) udliciterede aktiviteterne til spejdercentre og andre grupperinger, der er gode til at lave aktiviteter for spejdere. Opgaven kan have lydt noget i stil med: “Lav en fed aktivitet, der bliver federe jo flere der er med. Og tænk anderledes”.

Hvordan kan en lille kerne stable så stort et arrangement på benene? Der er flere faktorer, der følger med:
- de fysiske rammer er givne (Roskilde)
- målgruppen er given (små eller store spejdere. Eller begge dele)
- værdierne er på plads (spejderarbejdets grundpiller)
- kravene er tydelige (tænk stort og anderledes)

Hvad der har været af økonomiske muligheder ved jeg ikke, men der har ikke været frit slag, så indenfor et afgrænset råderum har der også være mulighed for at tænke kreativt.

Med ovenstående som udgangspunkt stoler arrangørerne på at opgaverne løses. Der er et massivt element af tillid. Og det virker.

Det er ikke alt der gik efter planen eller forventningerne. Men i store træk lykkedes det tværkorpslige samarbejde, og hav så med i det, at det er frivillige der står bag. Folk der har arbejde og familie, der også skal være tid til.

Med god vilje, tillid og en klar retning kommer man langt.

Ville arrangement have været et andet, hvis det hele blev kørt med udspring i en meget centraliseret organisation? Ja. Iderigdommen ville have været mere begrænset, ressourcenetværket – og dermed mulighederne – markant mindre.

Disclaimer: jeg har ikke dyb indsigt i arrangementets planlægning. Jeg ræsonnerer ud fra det kendskab jeg har og de oplevelser jeg har fra dagen.

Ferien er slut, hverdagen startet igen og det er løbeturene også. Et par gange om ugen er jeg ude og løbe en frisk lille morgentur.

Tidligere prøvede jeg at løbe, så min puls var mellem 140 og 150 (fedtforbrænding). Den strategi har jeg ændret, så jeg nu sørger for at holde pulsen omkring 160 (+/- 2-3 slag).

Det er mest fordi jeg læste en nyhed om at fodboldtræning er sundere en løb. Hvordan får det mig nu til at ændre LØBEstrategi?

Jo, det, der bl.a. står i artiklen er, at ved samme gennemsnitlige puls er fodbold bedre træning end løb. Da jeg ikke umiddelbart står for at starte fodboldtræning er mi ræsonnement, at hvis jeg løber med mere intensitet vil en del af fodboldeffekten kunne hentes.

Når jeg løber, er det i intervaller. Lidt løb, lidt gang, lidt løb, lidt gang osv. Jeg ændrer hele tiden belastning og intensitet, lidt ligesom det er tilfældet i fodbold.

Nu må vi se hvordan den nye stil slår an, om jeg kan mærke forandringer i forhold til tidligere, eller om der er så lille forskel, at jeg ikke lægger mærke til det.

Vi var på ferie i sidste uge. Sommerhus ved Mariager Fjords udmunding (Als Odde).

Det var lækkert. En uge med bøger, afslapning og hygge. Det, der giver en skarp kontrast til hverdagen, salt til livet i al almindelighed.

Det er også oppe ved Mariager at Danmarks Saltcenter ligger. Det er et sted, der viser hvad salt er, hvordan det udvindes, og hvordan man gennem århundreder har udvundet salt.

Langt hovedparten af det salt der sælges i Danmark udvindes i en kæmpe salthorst nogle-og-tyve kilometer fra Mariager. Den metode man bruger til at hente salten op, viser sig at være den samme, som kineserne har brugt i mange hundrede år.

Man kan også syde salt, dvs. dampe vandet fra saltvand, så kun salten bliver tilbage.

Umiddelbart lyder det uspændende at se på salt, men jeg blev positivt overrasket.

Jeg læste en interessant artikel på Kommunkationsforum: I søstjernens tegn. Den handler kort fortalt om, at decentrale organisationer er centrale organisationer langt overlegne, hvad angår overlevelse.

Artiklen indledes med:

Ny bog slår på trommer for, at decentralisering ofte er et langt bedre alternativ til centralisering. Det viser naturens verden med al tydelighed. Her kan vi lære af søstjernens evne til at overleve på trods af manglen på central styring. Mens vi omvendt kan se edderkoppen som et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når alt bliver centraliseret i et stort net med kun én beslutningstager. Moralen er, at vi skal lære at finde balancen mellem centralisering og decentralisering i en verden, hvor decentralisering dag for dag viser sig som et mere og mere robust alternativ til virkelighedens mange udfordringer. Fremtiden står i søstjernens tegn.

Det får mig til at tænke på flere ting. I en decentral organisation er ledelse nødvendigt, frem for egentlig styring. Styring behøver reelt set ikke at have noget med ledelse at gøre. Så for at håndtere en decentraliseret organisation er det ledelse som disciplin, der må råde.

En anden ting jeg kommer til at tænke på er: er en decentral organisation effektiv? Det er der ikke er sort-hvidt svar på, men det gør ikke noget. For er det ikke mere relevant at sikre, at organisationen er tilpasningsdygtig i forhold til omgivelserne?

En tilpasningsdygtig organisation skal besidde evnen til at passe til de steder/markeder den opererer. Flere afdelinger skal ikke nødvendigvis drives ens, men kan dog drives efter et samlet koncept.

En centraliseret styring medfører i højere grad én måde at gøre tingene på, mens en decentraliseret ledelse ofte medfører mange måder at løse samme opgave på. Samme organisation – der hælder mod det decentrale – har hermed en fremragende mulighed for “gratis” produktudvikling. Især hvis det er legalt at have succes og lære af dem, der har successen.

En centraliseret organisation kan opnå høj effektivitet – være et velsmurt maskineri – men risikerer at blive for stive i det i forhold til tilpasning, ideudvikling og videndeling.

En decentraliseret organisation risikerer at blive ineffektiv, ikke gøre brug af den viden organisationen faktisk besidder og blive for løst koblet.

Tag det bedste fra begge modeller. Det kræver hårdt arbejde, men de muligheder man får er det hele værd.

Jeg har længe funderet over hvad en virksomheds almindelige medarbejder fik af fordele ved at virksomheden gik over til IP telefoni. Det er ikke noget der for alvor rykker.

Til gengæld er der gevinster at hente for virksomheden som sådan. Tag nu historien “IP-telefoni binder paneuropæisk virksomhed sammen” fra Computerworld. Den fortæller om en markant fordel Itella Logisitcs opnår ved at gå over til IP:

Styring af logistikken underbygges nu af en IP-telefoniløsning, som kobler alle filialer og chauffører sammen – på tværs af grænserne

Det lyder smart. Men igen: det er virksomheden som sådan der oplever det store ryk. Den enkelte medarbejder har formentlig stadig “bare” en telefon.

Vi fik en lækker salat og en lækker roastbeef her til aften. Roastbeefen bliver perfekt hver gang, hvis du følger denne opskrift:

Find ud af roasbeefens diameter.

• 8-10 cm.: koges i 10 min.
• 10-12 cm.: koges i 12 min.
• 12-14 cm.: koges i 14 min.

Herefter brunes den, pakkes ind i folie og viskestykker og hviler i 20 minutter.

Brun den hårdt af med salt, lad den hvile i 10 min. og så er den klar. Og den er perfekt hver gang.

Salaten bestod af galiamelon i tynde, tynde skiver, agurk, der høvlet i flager, krølsalat og ristede solsikkekerner.

Hertil tzatiki og flûtes.

Jeg ser bedre ud nu.

Sådan kan min blog passende sige til mig. Jeg har nemlig givet den et nyt udseende, og har dermed også præsteret at lave et tema til WordPress. Og så slipper jeg for at have et udseende, som hvem-som-helst kan have. Mit design er mit!

Håber du kan lide det. Hvis ikke, så gå efter indholdet.

Familien besøgte vores spejdere på deres sommerlejr lige ved Himmelbjerget. Det er hele divisionen, der holder fælles sommerlejr, i anledning af spejdernes 100 års jubilæum. Vi trippede rundt på lejren med vores lille pige, der var klædt i farver, der absolut ikke har det godt med en spejdertur. Men det gik nu fint alligevel.

Vi kom på besøg tirsdag, hvor der var rollespil. Det var spillet om magten efter Svend Estridsen: hvem skulle være konge, en af de fire sønner, eller en af de to herremænd? Alle 400 spejdere var med i spillet, hele dagen. Og vi dumpede ind midt i det hele. Det var vældig fascinerende at opleve.

Det er fantastisk at se, at børn som voksne gribes af samme leg. En leg der er udformet, så alle kan være med, hvor nogle er ude og slås med sværd, nogle kan producere varer der skal handles med, og andre igen er med til lidt af hvert.

Onsdag tog vi hjem igen. Det var sjovt at være på besøg, men med en pige der kun er tre måneder gammel blev vi hurtigt enige om, at et besøg var det, det kunne række til.