Eller måske rettere: spejdere og mediearbejde.
Jeg var til møde i går aftes i Det Danske Spejderkorps’ Medieudvalg. Det var jeg i min egenskab af formand for dds.dk-redaktionen. Og det har sat nogle tanker i gang.
Er spejderne gode nok til at bruge eksisterende medier? Og kombinere eksisterende kommunikationskanaler til et nærværende og effektivt mix? Har vi ideerne til at prøve noget nyt?
Vi har helt sikkert ideerne. Det, der lige mangler er at føre dem ud i livet. Det er måske svagheden ved en organisation, der baserer sig på frivillig arbejdskraft, og kun har ansatte til at tage sig af de strengt nødvendige administrative opgaver. For det betyder at tingene går laaaaaangsomt.
Jeg havde på et tidspunkt en ide om, at hvis man vil kommunikere med de 13-17 årige spejdere i min gruppe, så skal det være via mobiltelefon. Altså skulle alle sammen have deres mobilnummer registreret i medlemssystemet, og når jeg så sendte en SMS til 1231 (med passende nøgleord og sår’n) så ville den ryge ud til en SMS-mailing-liste, hvor alle troppens spejdere var på. På den måde skal man kun sende én SMS for at nå hele troppen.
Ideen er også blevet vel modtaget alle de steder jeg har luftet den, men jeg mangler at møde den person, der BÅDE kan lave det nødvendige programmeringsarbejde (som er simpelt, men stadig skal laves) OG har tid til at gøre det.
Og hvad så hvis vi vil lave podcasts og lægge på korpsets hjemmeside? De skrevne medier (vores medlemsblade, Broen/Track/Spejdersnus) har en høj kvalitet og laver et rigtigt godt stykke arbejde. Jeg formoder, at de jævnligt har en båndoptager (eller andet optagemedie) med til et interview, og så er der ikke langt fra båndet interview til podcast. Arbejdet med at omsætte optagelsen til webformat skal bare lige udføres.
En helt anden vinkel på overskriften er spejdernes optræden i medierne. Den kan vi tage en anden gang.