IP telefoni – hvor smart er det lige?
Ja, det er det jeg arbejder med nu, men jeg skal jo også sælge det til brugerne. Og her skal jeg bruge nogle gode argumenter. Og de skal ikke blot være gode, de skal også være reelle.
Der ER fordele ved IP telefoni. Men for hvem?
Som privatperson er det fedt at jeg kan snakke billigt – i visse tilfælde gratis – så det er bare at pladre løs.
For en virksomhed – altså virksomheden som sådan – er der også en gevinst i at det er billigt. Hvorfor er det billigt? Jo, for i modsætning til traditionel telefoni, hvor der skal trækkes separate kabler, kan IP telefoni køre via det eksisterende netværk, der er sat op til virksomhedens computere. Et net sparet er penge lige ned i lommen. Og man skal kun vedligeholde kompetencer på LAN og ikke i nær samme grad på PSTN.
Men hvor er gevinsten for brugeren? Hun får en anden telefon, men hvor rykker det for alvor for hende?
Med tiden vil hun opleve, at telefonen vil “slå op” i hendes kalender, og når der er et møde vil den automatisk stille om til telefonsvareren. Men hvor meget rykker det for hende?
Ikke voldsomt meget. Så hvorfor udvise begejstring?
Hvad skal den enkelte medarbejder i en virksomhed med muligheden for at telefonbeskeder, fax og mails håndteres samme sted? Det er arbejdspladsen der har gevinsten, ikke brugeren.
Så hvordan sælger man IP telefoni til den enkelte bruger?
Jeg synes stadig det er svært.
Kommentarer(0)