I Det Danske Spejderkorps hylder vi om noget patruljesystemet. Men hvad er patruljesystemet, og har det i virkeligheden ikke spillet fallit?

I en patrulje udnytter man hinandens forskelle, man indgår i et tæt netværk med hinanden, det er en overskuelig enhed og det er i høj grad her at børn leder børn. Det betyder alt sammen, at over tid – lang tid – vil patruljemedlemmerne lære hinanden at kende lige så godt som et ældre ægtepar.

Hvad var det for vilkår der gjaldt for 100 år siden, da det hele startede? Dengang gik udviklingen langsommere, strukturen i samfundet – og hos spejderne – var langt mere hierarkisk end i dag, og især end den er i dagens Danmark. Autoriteterne betød mere dengang end den gør i dag, tingene var mere stabile, rammerne for det langstrakte patruljesamarbejde var på plads.

Sådan er det ikke i dag. Nu skal alt og alle være dynamiske og fleksible, det er nødvendigt at være omstillingsparat, ændringer sker i et helt andet – langt højere – tempo.

Hvilke vilkår gælder så i dag? Nu hedder alt projekter og teams. Overalt. Og nej, det er ikke helt det samme som patruljesystemet i traditionel forstand, alene det at tidshorisonten er en ganske anden. Et projekt er netop defineret ved, at opgaven er tidsafgrænset. Det gælder ikke for patruljen. Den skal gerne leve længst muligt.

I Det Danske Spejderkorps har vi en opgave med at udvikle børn og unge til selvstændige mennesker, der er villige til at at tage et ansvar i deres umiddelbare omverden. Kræver det ikke, at vi forbereder børnene og de unge til den verden de skal ud og være ansvarlige i? Og gør vi det med et patruljesystem, der i sin grundlæggende natur er helt ude af trit med den måde verden fungerer i dag?

Andre kan godt finde ud af at følge med tiden. I skolen i det øvrige uddannelsessystem arbejdes projektorienteret. På arbejdsmarkedet gør man det. Hvorfor gør vi ikke?

Mit forslag er helt enkelt: patruljens levetid skal forkortes markant.
Lad en patrulje leve lige så længe det tager at gennemføre et forløb. Herefter skal der laves nye patruljer.

Hvad giver det spejderne? De lærer at indgå i mange relationer, kravet til samarbejde øges, alene grundet de mange relationer de skal indgå i. De rustes til at kunne forholde sig til hyppigt skiftende grupperinger. Flere får mulighed for at prøve kræfter som patruljeledere (projektledere), hvilket kan give en afklaring af om ledelse er noget for dem i øjeblikket, eller om det godt må vente. Vi træner spejderne i omstilling og fleksibilitet.

Udvides ideen til at gælde på tværs af flere grupper i lokalområdet (måske på tværs af korps?) øges spejdernes aktive kontaktflade, der vil ligge i det at spejderne opfordres til mere aktivt at danne netværk. Og hvad kræver det professionelle arbejdsliv i dag? At man har adgang til et stort netværk.

Kom i gang – gør patruljens levetid kortere.