Hvad er Second Life? Det er en virutel parallel verden. Og den er popluær. Der “bor” 3,3 mill. indbyggere, der bruges 1,2 mia. Linden Dollars i døgnet og alle kan være med.

BBC, Computerworld og mange andre firmaer er oprettet i Second Life. En journalist LEVER af at rapportere derfra. Ja LEVER. I denne virkelige verden, lever journalisten af, at rapportere i og om Second Life.

Andre tjener også virkelige penge på denne virtuelle verden.

Jeg har ikke selv en profil i Second Life og er heller ikke sikker på om jeg får det. Måske hvis vi får oprettet en blå spejdergruppe derinde, men alligevel…

Er der genialt eller sygt? Er det overhovedet virkeligt? Er der FOR virkeligt?

Jeg ved det ikke. Vil du hjælpe mig med at finde ud af det?

Når nu engelsk ikke er ens stærkeste side, kan der opstå sjove situationer.

I Bangkok stødte vi på et “lov-kontor”, en butik, hvor man kunne få hjælp til oversættelser, juridiske dokumenter, og ægteskab. Butikkens special var oversættelse og at gifte fremmede. Fremmede var dækket af betegnelsen “Aliens”. Men okay, hvis nu det er for svært at stave til “foreigner” kan aliens vel gå. Det giver bare mig nogle sære associationer.

Det er fint at være præcis, især hvad angår det at fortælle hvornår man åbner og lukker. Naboen til det hotel vi boede på mellem Cha Am og Hua Hin var meget nøjeregnende med lukketiden: kl. 22.60 pm.

Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet en undersøgelse der viser, at spejdere bliver bedre ledere. Det har jeg tidligere fremhævet, men nu er der altså dokumentation for det.

På dds.dk kan du læse:

Udover alle de fede oplevelser og de gode kammerater man får som spejder, viser det sig, at det også gavner karrieren at have udført frivilligt foreningsarbejde.

og:

Ud af 200 ledere havde 155 en baggrund inden for frivilligt foreningsarbejde. 84 procent af dem mente, at foreningsarbejdet havde en stor del af æren for, at de var blevet ledere, og også at deres baggrund gjorde dem til bedre ledere.

De steder vi primært kom i Thailand var hoteller, restauranter, turiststeder og markeder. Alle steder var der enormt mange ansatte.

Trods det, at det i Asien generelt er helet normalt at kvinden sætter sin karriere på vågeblus og bliver hjemme hos børnene, mens manden styrter af sted i det vilde arbedsliv, var der påfaldende mange kvindelige managere alle steder vi kom frem.

De mange ansatte passer fint med min forestilling om, at asiater har meget stejle hierarkiske organisationer, med mange lag inden man når fra bund til top.

I en organisation der blot skal levere det samme altid er strenge hierarkier fine nok, men flere og flere virksomheder – også i Asien – lever af andet og mere end blot et standardprodukt. Og det kræver en anden organisering – gerne uden hierarkier overhovedet – at fremme kreativitet og udvikling i forhold til virksomhedens samlede viden.

Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om på hvilke områder thaier bidrager til kreativ nyskabelse. Til gengæld har jeg set masser af eksempler på kendt fremstilling og teknik, der er blevet forfinet – også til det helt ekstreme – men det er i bund og grund blot mere af det samme.

Det minder mig om talemåden

Så længe du følger i andres fodspor kommer du ikke foran

Omvendt skal jeg jo heller presse noget ned over andre, som de ikke selv har interesse i, men med en anderledes organisering – og hermed mobilisering af en nærmest utømmelig kilde i indsats – vil thaierne kunne rykke voldsomt. Så vil tigerøkonomien fra midt 90′erne blive overgået.