I Thailand oplevede vi at thaierne har lange arbejdsdage. Meget lang. Faktisk virkede det mest af alt som om de arbejder fra det bliver lyst til det bliver mørkt.

Visse opgaver er der MANGE om at udføre. Vi så en hel del vejarbejder – hovedvejen i Thailand er fremragende – og alle steder hvor der var folk der arbejdede var der ENORMT mange i gang. Hvis ikke med at lave noget, så med at kigge på. Jeg tænker at de har lav arbejdsløshed i landet.

Ellers er mit generelle indtryk at det er nogle flittige folk. Vist er tempoet ikke altid lige højt, men nu er selv vinteren varm (ca. 30 grader), så det er til at forstå at de ikke pukler lige midt på dagen, udenfor.

Og så er de fingerfærdige. Det er helt imponerende hvad der kan lave. Vi så de fineste blomster skåret ud i farvet sæbe, imponerende træskærerarbejder og meget mere. På et tidspunkt fik jeg den tanke, om det mon er fordi de allerede fra de er børn lærer at spise med pinde, at de opøver så veludviklet en finmotorik.

Det er også sjovt at se, at stort set alt er til salg i Thailand. Og de må være dygtige handelsfolk, når man tænker på at landet led under økonomisk kollaps for 10 år siden, at de blev ramt af en tsunami for to år siden og det er ikke til at se.

Arbejdslivets hierarki er et kapitel for sig. Mere om det senere.

Verdens største trafikkaos – Bangkok – gør ikke udrykningsarbejde let.

Det så jeg, da jeg spadserede rundt i Bangkoks gader hvor en ambulance sad hjælpeløst fast i trafikken. Ingen kunne køre til side og give plads, så hjælpen kunne nå frem til de skadede.

Kan man mon ikke indføre en “lægemotorcykel” på samme måde som vi i mange andre lande har lægeamublancer? Så vil lægehjælpen kunne sno sig i trafikken og komme uden om bilerne – ligesom de andre knallerter kan – og nå frem og yde den nødvendige hjælp. Ambulancen skal også rykke ud – igen ganske som vi kender det – men det nytter ikke noget at den er det eneste man sender.

Er trafikken så tæt i København og Århus at man kan indføre samme princip her? Eller skal vi til London, Berlin, New York og andre større steder for at have en”kritisk masse” af trafik?

Ideen er i hvertfald givet videre.

Jeg har lige været to uger i Thailand. Det var et spændende land, som efterlader indtryk til eftertanke. Disse indtryk vil jeg komme med drypvis i den kommende tid.

Første indtryk: Trafik

Undervejs på rundrejsen kom vi til Bangkok – verdens største trafikkaos. Og alligevel er det utroligt så få biler vi så med buler og skrammer. Og uheld så vi ingen af, hverken i eller udenfor Bangkok.

Knallerter og biler myldrer rundt mellem hinanden, ofte i et rasende tempo. Men det ser ud til at fungere fint.

Måske er thaierne meget mere tålmodige og tolerante end danskerne? Det tror jeg er en stor del af forklaringen.

Det bør vi kunne lære noget af.

Der er ved at brede sig et nyt hot buzzword: Kollektiv Intelligens. Men er begrebet nyt?

Begrebet er måske nyt, men det, begrebet dækker over er egentlig velkendt. For det er en anden måde at samle indhold skabt af brugerne.

Det kender vi fra fx MySpace, social bookmarking (fx del.icio.us, digg m.fl.) og wiki’er. Og fra OpenSource miljøer, hvor der er mange bidragydere til udvikling og support af software. Vi kan jo også kalde det for videndeling, hvilket var særdeles hot for bare et par år siden.

Nu er der så kommet en ny måde at beskrive noget i forvejen kendt, er det nødvendigt?

Set i forhold til hvem der gør det, og med hvilket formål, så ja. For i projektet Kolektiv Intelligens er det målrettet at udnytte metoderne i virksomheder, til i langt højere grad at aktivere den enorme viden de besidder. Formuleret med projektets egne ord:

Projektet er blevet til ud fra et behov for at klarlægge og beskrive de mekanismer og processer som organisationer kan anvende for at frigøre det kollektive potentiale. Vi tror netop, at det er den kollektive intelligens, som er forudsætningen for at virksomheder kan aktivere deres fulde innovative potentiale. Det vil vi gerne formidle – i fællesskab.

Også Computerworld eksperimenterer nu med brugerdrevet indhold. CW skriver om wikilab.dk:

Wikilab.dk skal drives af brugerne. Computerworld vil til gengæld foreslå wikiprojekter, som afprøver grænserne for, hvad wiki-indhold kan være.

Jeg synes, det bliver spændende at følge de to projekter.

Tror du på at brugerdrevet indhold virker?

Vi har været ude og se på barnevogn. Det er en videnskab at finde den helt rigtige.

Først ind i én butik, så ind i en anden, besøge en tredie og søge på nettet. Fora, usenet og familie. Alle kilder bliver aktiveret.

Men vi fandt den helt rigtige, og nu er den bestilt. Det blev en Odder.

Al den søgen og research skal andre da have glæde af. Så jeg deler ud af mine erfaringer i artiklen “Valg af barnevogn“.

For 100 år siden fik en engelsk militærmand den ide, at opdrage raske drenge til at blive ordentlige mennesker.

Det er Baden Powell, der samlede nogle drenge på øen Brownsea Island, for at teste om konceptet “Børn leder børn” kunne holde. Det kunne det, og hermed var grundstenen for verdens største børne- og ungdomsbevægelse lagt, spejderarbejdet var blevet til virkelighed.

Men hvad er spejderarbejde? Det er mange ting. Dels er der aktiviteterne, dels er der rammerne, dels er der den personlige udvikling.

Aktiviteterne: de velkendte med bål, knob, telt, orientering og lejrpladser. Og de mindre kendte som videofilm, bloddonorer (spejderne grundlagde bloddonorkorpset) og en masse andet.

Rammerne: spejdere er helst i naturen.

Den personlige udvikling: udvikling af sociale kompetencer, samarbejdsevner, projektledelse og en solid lederuddannelse.

40 millioner børn, unge og voksne er spejdere. Det er helt fantastisk at tænke på, at SÅ mange mennesker på tværs af lande, kulturer og reilgioner arbejder på samme grundlag. Et grundlag, der kan sammenfattes til: vær et ordentlig menneske. Det MÅ simpelthen gøre verden til at bedre sted at være.

Jeg kender ordene fed, fedme og selvfed. I dag så jeg så: selvfedme.

Ordet så jeg i en artikel om successen med omlægning af it systemer i forbindelse med kommunalreformen. Afsnittet lyder:

Kommunalreformen udløste den største digitale omlægning af offentlige it-systemer. Men der er ingen grund til selvfedme hos hverken politikerne eller leverandøren KMD.

Det er fra computerWorld Onlines artikel Kommuner mangler en digital dåseåbner efter reform