Arbejdslivet i Thailand
I Thailand oplevede vi at thaierne har lange arbejdsdage. Meget lang. Faktisk virkede det mest af alt som om de arbejder fra det bliver lyst til det bliver mørkt.
Visse opgaver er der MANGE om at udføre. Vi så en hel del vejarbejder – hovedvejen i Thailand er fremragende – og alle steder hvor der var folk der arbejdede var der ENORMT mange i gang. Hvis ikke med at lave noget, så med at kigge på. Jeg tænker at de har lav arbejdsløshed i landet.
Ellers er mit generelle indtryk at det er nogle flittige folk. Vist er tempoet ikke altid lige højt, men nu er selv vinteren varm (ca. 30 grader), så det er til at forstå at de ikke pukler lige midt på dagen, udenfor.
Og så er de fingerfærdige. Det er helt imponerende hvad der kan lave. Vi så de fineste blomster skåret ud i farvet sæbe, imponerende træskærerarbejder og meget mere. På et tidspunkt fik jeg den tanke, om det mon er fordi de allerede fra de er børn lærer at spise med pinde, at de opøver så veludviklet en finmotorik.
Det er også sjovt at se, at stort set alt er til salg i Thailand. Og de må være dygtige handelsfolk, når man tænker på at landet led under økonomisk kollaps for 10 år siden, at de blev ramt af en tsunami for to år siden og det er ikke til at se.
Arbejdslivets hierarki er et kapitel for sig. Mere om det senere.
Kommentarer(0)