Re-sepp-ten på japansk-dansk

Nogle japaner er totalt vilde med Danmark. Og når du er noget bold lige om hjørnet ligger det – så at sige – lige til højrebenet med denne hyldest.

Fremragende! Og også lidt sjovt :-)

  • Share/Bookmark



Tags:, , ,

Brænd heksen til Jylland

I går fik vi bladet fra gymnastikforeningen, hvor Lea går til gymnastik.

På forsiden er der et billede af et stort bål og en reminder om, at der er Skt. Hans bål på sportspladsen. Inde i bladet er der endnu en reklame (eller to) for arrangementet og her er der også en heks sammen med billedet af bålet.

Vi snakker lidt om det og jeg fortæller, at man siger man brænder heksen af og at hun flyver til Bloksbjerg i Tyskland.

Da hun lidt efter skulle referere det for sin mor pegede hun på bladet at sagde vi skulle brænde heksen over til Jylland.

Kontaklinsen, maj 2010

  • Share/Bookmark



Tags:, , , ,

Utætte kartofler

I går var jeg ovre i min lokale Kiwi. Der solgte de kartofler. Om de var utætte (at de lækker) eller om det er læggekartofler står ikke lysende klart.

Se selv hvad de skriver på skiltet:

  • Share/Bookmark



Tags:, ,

Alle tiders handyman

Jeg har købt noget legetøj. En Apple TV, og det har fået helt utilsigtede konsekvenser. Jeg troede – og så er det ikke engang løgn – at jeg bare lige skulle have det rigtige kabel, så kunne jeg sætte den til mit halvgamle analoge billedrørs TV.

Men sådan skulle det ikke gå.

Historien kan gøres ualmindeligt lang, men jeg vil hoppe direkte konsekvensen: halvdelen af vores stue fornyes.

Når nu legetøjet ikke kan bruges sammen med det gamle TV må TV’et jo udskiftes. Det nye TV kan ikke stå hvor det gamle stod, da det tager hele udsynet ud til haven. Så må det op på væggen. Men min forstærker er for dyb til almindelige musikmøbler, så den (altså forstærkeren) må også skiftes. Og lænestolene? Ja dem skifter vi til en familie-hyggekrog at en sofa med puf.

Vogels vægophæng model 8305TV’et skal hænge på væggen, og nu kommer jeg så til sagens kerne. Jeg har købt et vægbeslag – Vogels 8305 – og det er ret smart.

Jeg skal vide én ting: hvor er midten af TV’et. Ved jeg det kan jeg blot tage det samlede beslag, lade den del, hvor vaterpasset er (yep, der er vaterpas i beslaget) dække det kryds på væggen, der markerer midten af TV’et. Og så er det bare at markere hvor jeg skal bore 4 huller, putte de medfølge rawlplugs i, skrue beslaget op med de medfølgende skruer og så montere nogle skinner på TV’et. Så kan det hænges op.

Men hvordan finder jeg ud af, hvor højt TV’et skal hænge?

Her har jeg søgt. Og søgt. Til sidst fandt jeg følgende udregning: du skal kende afstanden til dit TV. Denne afstand ganger du med 0,0436. Du skal også kende din øjenhøjde (altså i hvilke højde fra gulvet dine øjne er, når du sidder der, hvor du ser TV). Tallet fra før lægger du nu til din øjenhøjde og så har du højden for midten af skærmen.

Og bedst af alt: jeg fulgte anvisningerne og det virker bare!

  • Share/Bookmark



Tags:, , ,

Vær tilstede når du tilbyder chat

Den stille  Ofir-pige
Chatpigerne hos Ofir er ret stille. Det giver en temmelig ensidig chatoplevelse

Jeg fik en mail fra Ofir.dk. Jeg havde vist et CV liggende, der var blevet slettet fordi jeg ikke havde vedligeholdt det. Det var jeg ret ligeglad med. Til gengæld var jeg ikke ligeglad med at jeg modtog deres nyhedsbrev, så det fik jeg afmeldt.

Nu jeg alligevel var derinde – altså på ofir.dk – så tænkte jeg: lad mig lige få slettet min profil. Og til min store glæde så jeg, at de har en fiks chat-funktion, så straks skrev jeg og spurgte hvordan jeg slettede min profil. Intet svar og lidt efter havde jeg nu selv fundet svaret. Man kan faktisk få den slettet via deres chatfunktion.

Glad igen meddelte jeg den noget stille pige i den anden ende, at hun skulle slette min profil. Og så ventede jeg. På billedet kan du se, at j

eg har ventet i næsten et kvarter uden at høre fra den stille pige.

Mens jeg skriver det her er der gået yderligere et kvarter uden en lyd fra den stille pige.

HALLO OFIR: Når I tilbyder en chat, så lad nogle lidt mere åbne og udadvendte medarbejdere sidde i chatten. De stille piger egner sig ikke til denne service.

  • Share/Bookmark



Tags:, , ,

Man skal kultivere sig

Podcast er guldSætningen har jeg fra et interview med Björn Afzelius, som jeg så i tv for mange år siden. Og den har i den grad bidt sig fast. Han havde det selv fra sin far eller farfar – det husker jeg ikke så nøje – og det var en måde at sige, at uanset ens økonomiske situation er det vigtigt at kende til kultur. Kultur (og kunst) fortæller så uendeligt mange ting som ikke lader sig holde hverken oppe eller nede af økonomi.

Björn Afzelius’ måde at kultivere sig på var at læse enormt meget, især politiske ting. Politisk hørte han til den venstre – røde – side af Tinget.

Jeg har også taget sætningen, mantraet til mig i en eller anden grad. Det er vigtigt at kunne fordybe sig, komme ned under overfladen, lære mere end lige it, økonomi og matematik. Og jeg elsker at læse, dog holder jeg mig mest til faglitteratur og traditionelle kriminalromaner. Og mest når jeg har ferie.

Hverdagens kultivering skal der også styr på, og jeg har fundet en særdeles nem vej til kultiveringen. Jeg hører gamle radioprogrammer. Altså ikke Giro 413 fra 1958 og radioteater fra 70′erne. Det er aktualitetsprogrammer hvor et emne eller en person gås efter i sømmene. Nogle af programmerne er lidt letbenede mens andre har noget mere dybde.

Hvordan gør jeg? Det er ganske enkel, min kære Watson. Jeg udforsker DRs podcastarkiv. Der er simpelthen så mange interessante programmer, som er lige til at hente ned på computeren og så lægge over på ens lomme-afspiller.

Jeg har simpelthen sat min iTunes op til at abonnere på en stribe programmer. De synkroniseres automatisk over på min iPhone (du kan bruge hvilken som helst metode, så længe du kan få lyden med dig) og snupti, så har jeg kultur i ørerne til min cykeltur til og fra arbejde. Jeg har – afhængigt af vind, vejr og lyskryds – op til 30 minutters cykeltur hver vej og det passer perfekt med det typiske radioprogram på en time.

På den måde følger jeg med i Harddisken, der er fagligt relevant for mig, Cafe Hack der hylder livsglæden, Mennesker og Tro der behandler de mere spirituelle sider af livet, temarækker som udvalgte foredrag i Rosenkjaer serien, temaudsendelser om konfliktløsning, lege og leges betydning og meget mere.

Vi betaler det via licensen, så bare se at komme på opdagelse i skatkisten. Den flyder over af guld!

Man skal da kultivere sig.

  • Share/Bookmark



Tags:, , , ,

Jeg synes jo nok det var koldt i morges

Vejret 26. januar 2010Jeg checkede lige temperaturen via min telefon. Og bagefter pakkede jeg mig rigtigt godt ind.

Da jeg så checkede igen efter at være kommet på arbejde, var temperaturen faktisk faldet en grad.

  • Share/Bookmark



Tags:,

Mobile mediers gennembrud

Det er længe siden de mobile medier slog igennem. Nu har stort set alle et mobilt medie (fx em mobiltelefon). Jeg vil ikke gennemgå mobilitetens udvikling her, blot konstatere at mobilitet ikke er så nyt længere.

Hvor kommer så det nye ind? Det er nok ikke SMS der er det nye længere, men snarere alt det andet vi får med i en mobiltelefon. For eksempel, så er dette blogindlæg skrevet på min mobiltelefon, som efterhånden kun i begrænset omfang bliver brugt som decideret telefon. Det er en iPhone jeg har, så der er stort set ingen grænser for hva jeg kanmed enheden; jeg kan fjernbetjene min musik, kontrollere en server, bruge den som en navigator, spille spil, udveksle filer og meget meget mere.

Med andre ord, så betyder de mange muligheder at man ikke længere har brug for sin computer i helt samme grad som før. Alt er jo lige ved hånden, ofte gratis eller for en ganske beskeden pris. Det, at det hele er lige ved hånden hjælper mig meget i min hverdag. Jeg behøver ikke et læs af huskesedler der alligevel bare bliver væk, de ting jeg skal huske finder jeg direkte på Evernote fra telefonen. Mine kontakter og kalender er altid automatisk synkroniseret med den udgave vi har på vores computere så vi kan bruge samme kontaktliste i hvert vores mailprogram – og på telefonen.

For mig at se bliver jeg mere effektiv desto bedre jeg udnytter min Mobile enhed. Hvad gør du?

  • Share/Bookmark



Tags:, , , ,

Store valgdag

Din stemme tæller - brug den

Din stemme tæller - brug den

Uanset din overbevisning, så skal du ud og stemme i dag.

Det synes jeg.

Det er da det mindste man kan gøre, når muligheden er der. Du kan være med til at påvirke sammensætningen af byråd og regionsråd. Du kan ikke være med til at bestemme hvem der skal være borgmester, det finder politikerne selv ud af, men antallet af kandidater for et bestemt parti er det, din indflydelse rækker til.

Og hvorfor så stemme? Jeg tæller jo kun med én stemme? Det rykker da ikke noget. Jo, det kan det faktisk godt gøre. Lige præcis én stemme kan være afgørende for om en plads i byrådet går til det ene eller det andet parti. Og tænk nu, hvis det var din stemme.

Afsted afsted. Jeg suser til stemmeurnerne i eftermiddag.

Imens kan du tænke over Voltaires ord:  “Jeg vil bekæmpe dine holdninger. Men jeg vil dø for din ret til at have dem”

  • Share/Bookmark



Tags:, , ,

Facebook som professionel hjælper

Facebook kan bruges til noget fornuftigt. Ind imellem

Facebook kan bruges til noget fornuftigt. Ind imellem

Jeg har tidligere set Facebook som et sted med venner, bekendte, gamle skolekammerater, familie og sådan. Altså et sted med et mere uformelt, hyggeligt tilsnit, hvor jeg har haft svært ved at se værdien.

Nu har jeg et par gange testet om jeg kan bruge mit Facebook netværk til noget arbejdsrelateret. Og det SKAL jeg da lige love for jeg kan.

Senest sad jeg med en udfordring i Word. Det jeg gerne vil opnå er, at jeg ét sted vedligeholder et sæt variable, som jeg kan sætte ind i min tekst ud over dokumentet. Det kan fx være en frist, fx en svardato. Hvis nu noget forskyder sig, så vil jeg gerne undgå at skulle læse mit dokument særdeles nøje igennem, for at fange alle de steder, jeg har sat fristen ind. Her vil jeg i stedet bare kunne rette ét sted, og så slå det igennem alle de steder i dokumentet det er relevant.

Jeg fremlagde min problemstilling på Facebook, og allerede efter 20 sekunder (hallo, 20 SEKUNDER) var jeg ved at få hjælp. Og den hjælp jeg fik ledte mig til den ønskede løsning. Se, så virker tingene jo :-) .

Løsningen til Word 2003 er: Gå til Filer – Egenskaber – Brugerdefineret. Opret ønsket feltnavn og indhold. OK til det. I dokumentet indsættes et felt med ctrl+f9 og skriv noget lignende: {DOCPROPERTY feltnavn}. Udvid evt. med nogle parametre efter smag.

Løsningen til Word 2008 er: Word 2008 har en knap (“Quick Parts”) der kan bruges til at sætte property værdier ind, og selve propertien sættes via Office Logo -> Prepare -> Properties -> Document Properties -> advanced properties -> custom (er blevet en aaanelse mere omstændigt).

Tak til Mugge og Mads for hjælpen.

  • Share/Bookmark



Tags:, ,

Næste side »